Religionskrig

I 1940 UDKOM stiftsprovst Knud Hee Andersens bog Det levende Danmark. Han nævnte ikke direkte Besættelsen, men meget tyder på, at han også tænkte på den: »Vi står ved et Vendepunkt i vort Folks Historie«, indleder han bogen og slutter med, at »der bliver Bud efter den Tro, som gennem alt, hvad der ligger i Taage og under Mørkets Trusel, viser hen til Gud, til ham, der kender Vejen ogsaa for Danmark«.

Dog var det specielt Finland og Vinterkrigen, der optog ham. Finland havde stor symbolsk betydning dengang. Og Finland gjorde modstand. Hvad skulle østvolden beskytte Norden imod? Mod faren fra øst. Jo, kristenhedens hjerte bankede for Finland. I dag ser vi hen til Finland, fordi de har Nokia. Knud Hee Andersen skrev, at Finland er »det kristne Europas Roland, den yderste Forpost mod Gudsfjendernes Hær«. Finland var altså billedligt talt den Roland, der i kvadet kæmpede mod muhamedanerne, blot var muhamedanismen - som det hed dengang - nu blevet til kommunismen. Han kunne næppe forestille sig det sammes tilbagekomst, hvor et halvt århundrede senere kommunismen ville falde og blive erstattet af islamismen.

For Knud Hee Andersen var der tale om en religionskrig. »Det er Kristenhedens Kamp mod de antikristelige Magter, der trækker sammen til et vældigt Opgør«. »Hverken "Kultur" eller "Civilisation" eller "Demokrati" kan slaa til; det er alt for blege eller tvetydige Idealer«. Katolikker og protestanter rykkede sammen, og han citerede en katolsk biskop Suhr: »Det er en Kamp for og imod Gud...Det er, som om Gud vil vise Mennesket, hvad det kan blive til i al sin Forfærdelighed, naar det kaster Vrag på ham«.

Han kommer derefter med en kort historie om vores kamp mod fjenderne. I Middelalderen var "Muhamedanismen" den store trussel mod kristenheden. Først forsvarede Karl den Stores bedstefar os mod araberne. Den næste fare kom fra tyrkerne. De blev slået af den polske konge i 1683 og slået tilbage. I 1940 var det finnerne, der kæmpede, og igen nævner han ikke kommunismen ved navn. Konklusionen er, at »kun Europa som kristen Arv er værd af forsvare«. Der er jo masser af ekkoer i Hee Andersens tekst - fra vor tid. Teksten forekommer både fremmed, fortidig og velkendt. Arabere, islam, tyrkere, kommunisme, nationalisme, religionskrig og det kristne Europa, besættelsestiden. Det er der alt sammen. Elementerne er de samme, selv om de sættes sammen på en anden måde og vurderes anderledes.

Der er ganske vist kun få, der i dag ville eller turde tale på samme måde som Knud Hee Andersen. . Han ville ikke have kunnet forestille sig, at araberne og tyrkerne igen ville komme til at rumstere i den europæiske forestillingsverden. Han ville næppe have kunnet forudse kommunismens fald, hvilket ikke betyder dens forsvinden. Kommunismens attraktion er der fortfarende, nu allieret med islamismen.

Knud Hee Andersen ville næppe have forudset, at Europa i dag skal forsvares som noget, der ikke har med den kristne arv at gøre, men, som den nu afsatte franske premierminister Jean-Pierre Raffarin sagde: EU skal være en sekularismens ø i en verden, hvor religiøse flodbølger truer med at oversvømme os. Altså EU som en vold mod den religion, der omgiver os: Islam i Mellemøsten og Afrika og kristendommen i USA. Mange vil korse sig over tanken om, at Gud kender vejen for Danmark. Ikke engang præster ville turde sige det offentligt.

Hans Hauge er lektor, dr. phil. på Nordisk Institut, Aarhus Universitet, og skriver på denne plads hver lørdag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.