Leder: De uetiske sældrab

MANGE DANSKERE skal nok have mistet lysten til mere aftenkaffe, da der i tv forleden blev vist blodige billeder af drab på babysæler i Canada. Billederne og temaet berører formentlig flere end oplysningerne i samme udsendelse om, at 130 mennesker var blevet dræbt af to selvmordsbomber i Irak.

Når man ser de ubehagelige billeder fra Canada, er det ikke svært efterfølgende at have de rigtige meninger.

Drab på babysæler med køller er uetisk, hvis man ellers kan kombinere etik og drab. Og det er selvsagt problematisk, hvis Grønland importerer skind fra disse sælunger og herefter eksporterer dem som skind fra sæler, der har fået en mere nådig død.

I sin tid førte den franske skuespillerinde Brigitte Bardot an i en kampagne mod drab på sælunger i Grønland. Uanset populismen og ensidigheden i den kampagne rettede Grønland efterfølgende ind.

I modsætning til store dele af den omgivende verden er Grønland afhængig af naturen. Grønlænderne er et naturfolk, hvor sældrab er en af livsbetingelserne. Der er en verden til forskel på fattige fangersamfund og den vestlige verdens forbrugersamfund, hvor f.eks. sælskindspelse er eftertragtede beklædningsgenstande og statussymboler.

I bund og grund handler sældrab om udbud og efterspørgsel. Så længe pæne mennesker ønsker at klæde sig i skind fra sælunger, bliver der slået sælunger ihjel. Hvis de i stedet ville lade sig nøje med kvaliteten fra voksne sælers skind, vil der ikke blive slået så mange sælunger ihjel.

I vores del af verden er der heldigvis tid og plads til at tage etiske debatter, men inden vores selvfølgelige afstandtagen og forargelse munder ud i at korrekse grønlænderne, bør man måske betænke sammenhængene.

At den canadiske regering sidste år gav tilladelse til drab på 319.500 sælunger, kan næppe klandres Grønland. At man køber nogle af skindene, kan til gengæld. I samme omfang som de øvrige købere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen