En tåbelig vedtagelse

EN DAG BLIVER vi gamle og måske så fysisk affældige, at vi bliver visiteret til en af de nye plejeboliger, der for store summer er indrettet med eget bad og toilet, soveværelse og en stue, måske også med en terrasse eller en altan, samt et mindre spisekøkken.

Et stort fremskridt, hvis ellers plejen og omsorgen også var af samme standard.

I det omfang, det er fysisk muligt, skal den visiterede kunne tilberede sin egen mad i plejeboligen. Men her dukker pludselig et hidtil uset problem op. Efter at have lavet mad hele livet uden problemer og uden tilladelse fra nogen myndighed kræves det nu pludselig, at den ældre først skal erhverve sig et diplom, der kan bevise, at man har deltaget i et hygiejnekursus, før man må benytte sig af mulighederne i sit eget køkken.

Det kræver Fødevaretilsynet efter forskrifter fra lovgivningen.

Findes der slet ingen overgrænser for, hvor tåbeligt folketing og regering kan lovgive?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen