Børn skal også have fri

Hvornår gør pædagoger og lærere fælles front mod en indskrænkelse af barndommen, spørger John Madsen på baggrund af, at fagligheden også er ved at snige sig ind i skolefritidsordningerne.

ENDNU ENGANG kaldes til kamp for fagligheden nu blandt børn i skolefritidsordningerne, som er en af de sidste bastioner for børn til at lege under betryggende opsyn.

Nu skal tiden i stedet bruges på lektielæsning og højnelse af fagligheden. Mange kommuner har indført heldagsskolen med 5-6 timers undervisning til de mindste, og nu skal de så terpes igennem lektier, når de endelig har fri, for at tilgodese nogle voksnes ideer.

Vi snakker ofte om børn, der er præget af stress og jag, og som ligger på sygehus, fordi de har fået diagnosen "ondt i livet" eller omskrevet syg, fordi de ikke føler, at de slår til. Hvordan er det mon at være Emilie på syv år, der hele dagen skal lære og lære? Hun bliver hurtig træt, stresset og føler sig afmægtig. Hun har slet ingen energi til leg efter en sådan dag, og sidder udmattet foran tv-skærmen eller falder i søvn.

Børn har brug for faglighed, men også for meget fri leg, som er en meget vigtig del af barnets udvikling. Legen er det fristed, hvor børn uforpligtende kan indgå og gå ud igen. Det eneste fristed, de har, og nu skal det mindskes yderligere. Legen er den proces, hvor barnet lærer kommunikation og dialog med andre. Det lærer nærhed og afstand. Det lærer glæde og vrede. Det lærer i det hele taget at indgå i en relation med andre børn.

Ingen argumenter

Hvornår gør pædagoger og lærere fælles front imod den indskrænkelse af barndommen? Der er ingen saglige argumenter for, at Emilie skal tvinges af en lov til yderligere at terpe lektier i fritiden, og skulle hun endelig have brug for lektiehjælp, så kender jeg ingen pædagoger, der vil nægte at give hende en personlig håndsrækning.

Før har mange bekymret sig om de børn, der på grund af heldagsskolen har valgt fritidsordninger fra, og som tilbringer tiden indtil far og mor kommer hjem foran skærmen og computeren. Skal forældrene tvinges til at lave en handlings og læringsplan for deres børn, som det kendes fra daginstitutionerne og nu også fritidsordningerne?

Fritid er tiden, hvor den musiske, kreative og den fysiske side af børnene skal udvikles. Pædagogerne er inspiratorer og ikke domptører.

Hver dag sin historie om børn, der mistrives og har svært ved at begå sig, hvorfor? Fordi børn skal opleve at blive set, hørt og mødt på det, de er, nemlig børn. Det styrker selvværdet hos dem, og senere er det immunforsvar, der kan være med til at lindre smerten, når de får modgang i livet. Den meget fokus på børns formåen og faglighed er med til at udvikle flere egoister og narcissister og skabe endnu flere taberbørn, der slet ikke kan leve op til de høje krav, der stilles til dem overalt.

Når et barn af den type møder modgang, hvad hjælper det så, at man har modtaget lektiehjælp fem gange om ugen i fritidsordningen? Ingenting. For det eneste, de børn kan, er hele tiden at prøve at få vor opmærksomhed via det, de kan og laver for os. Når det hører op, så opstår tomheden og magtesløsheden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen