Leder: Inkompetence

RETSPLEJELOVEN hjemler mulighed for, at domstolene kan varetægts- og isolationsfængsle sigtede personer, mens politiet efterforsker deres sager. Det kan ske med forskellige begrundelser, men først og fremmest for at forhindre de sigtede i at lægge hindringer i vejen for politiets opklaringsarbejde.

Det hele viser sig imidlertid at være forgæves, for både varetægts- og isolationsfængslede kommunikerer lystigt med hinanden og omverdenen med deres mobiltelefoner.

Nu kunne man mene, at det måtte være den letteste sag i verden at forhindre personer, der i en periode er berøvet deres frihed, i at være i besiddelse af mobiltelefoner.

Større er en celle i arresten jo dog ikke.

Men det viser sig at være sværere end som så. Faktisk viser det sig at være helt umuligt.

En arbejdsgruppe under Kriminalforsorgen har brugt de seneste ni måneder til at finde ud af, at det ikke kan lade sig gøre. Opgaven er for omfattende.

Det får formanden for politilederforeningen til at meddele, at »hvis ikke problemet med mobiltelefonerne løses, forsvinder hele formålet med at varetægtsfængsle folk af hensyn til efterforskningen.«

Det turde være logik, men åbenbart for avanceret en følgeslutning for Kriminalforsorgen.

Hvis man ikke kan finde ud af at løse en så overskuelig opgave som at forhindre varetægtsfanger i at kommunikere med mobiltelefoner, må man bekymres ved tanken om, hvilke andre ødelæggende udslag den indlysende inkompetence kunne få.

Når man nu ikke er i stand til at holde mobiltelefonerne ude, kunne man vælge at jamme hele frekvensområdet. »Men det ville forhindre personalet og besøgende i at tale i mobiltelefonerne,« jamrer en repræsentant for Kriminalforsorgen.

Og hvad så? spørger vi. Fastnettelefonerne eksisterer stadig. Hvor svært kan det være?

Det kan være meget svært, når det egentlige problem er inkompetence.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen