Ny identitet

»LAD DE små børn komme til mig.« Sådan lyder Jesu velkendte opfordring i denne søndags evangelium. Set gennem kirkens briller har Kristi ord haft kolossal gennemslagskraft og skabt en succeshistorie. Selv i et gennemsekulariseret samfund lader de fleste forældre med største selvfølgelighed deres børn døbe.

Begrundelsen for kirkens praksis med barnedåb ligger i det, Jesus sagde i umiddelbar forlængelse af det berømte citat: Guds rige er også for børn. Af den grund har Guds Søn indstiftet dåbens lille ceremoni.

Hvis en mand vinder 10.000 kr. i en butik, modtager den heldige vinder måske i første omgang en stor papcheck på beløbet, så pressefotografer kan tage et billede i reklame-øjemed.

Gud har en kæmpegave, han ønsker at overrække os. Det, vi ser, er ikke selve gaven, kun det ydre tegn. Vandet er som papchecken. Selve gaven ligger gemt i de ledsagende ord.

Dåbsordene er Guds løfte om, at alt det, Kristus har vundet ved sit liv og sin død, det ønsker Han at overdrage enhver, der står tomhændet foran ham.

Kan et lille barn tage imod så stor en gave? Kan et barn eje 10.000 kr. i banken? Hvis ikke, hvornår er man så gammel nok? Hvornår kan så en med Downs syndrom blive døbt? Det må de svare på, som går imod klassisk kristen lære på dette punkt. Jesus taler klart nok. »Ligesom et lille barn«. At være et Guds barn, i forhold til Gud at være i modtagerens rolle, er ikke noget, vi skal vokse fra, men blive ved med og bestyrkes i.

Jesus tog børnene i favn. Det er en enestående stærk og markant gestus.

Dronning Margrethe og prinsesse Mary smiler sødt til de små piger med buketterne og klapper dem måske på hovedet.

Men de kongelige tager ikke børnene i favn. Det var det, Jesus gjorde.

Overdragelsesforretningen er koncentreret i dåbens engangshandling.

Så langt skal ingen have unødige bekymringer med hensyn til dåbspraksis.

Til gengæld har vi i den danske folkekirke alvorligt ondt i vores oplæringspraksis.

Overdragelsen er mislykket, hvis modtageren efterlades i uvidenhed om gavens enestående værdi.

Barnedåb forudsætter kristen oplæring. Det er en selvmodsigelse med den ene hånd at bringe børnene til Kristus for så med den anden at fjerne dem igen ved at unddrage dem enhver kontakt med normal kristendom.

Det er kirkens store udfordring at afbøde denne store skade ved i et omfattende og intensivt oplæringsarbejde at sætte alle sejl til og tale med begejstring om Jesus Kristus og troen på ham.

Men alle den slags overvejelser kan umuligt rokke ved, at dåben er indgangen til kristenlivets begyndelse ifølge Jesus.

I fremmedlegionen får man et nyt navn og en ny identitet ved at sværge troskab imod hæren.

Mange af soldaterne er mænd, der vil væk fra noget. Ulykkelig kærlighed eller kriminalitet.

Så længe de er i hæren, er alt godt, men hvis de løber væk, vender de hjem til det gamle med problemer og sorger, måske oven i købet en straf.

I dåben skifter vi også identitet.

I kraft af Kristi dåb er et menneske ikke længere en synder, men en tilgivet synder. Hører til i det folk, hvorom hvem Jesus siger: »Med dem skal det være som med mig. Jeg deler kår med dem. Hvad jeg er, det er de.«

Kirkens opgave er at skabe bevidsthed om og glæde over den ny identitet som Kristi disciple og Guds børn.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen