Kort sagt

Demokratiet virker Hvis man er utilfreds med den siddende regerings politik, er det naturligt at give sig til kende. Vi har jo ytringsfrihed her til lands.

Størst er ens indflydelse dog i stemmeboksen, og her har pensionerede ambassadører, forfattere, præster og læger hver een stemme ligesom håndlangere, renovationsarbejdere, hjemmehjælpere og alle os andre. Det afgørende er, at folket bestemmer, hvem der skal styre vort land. Der er god grund til at stole på det danske folks sunde dømmekraft. Vort demokrati virker, som det skal.

Hans Ingemann Larsen

Sorthøj 15, Aalborg

Et skud i foden

Tak til JP for den særdeles fine illustration til Kirsten Sletbjergs indlæg 6/1 om de ikke-integrerede muslimers landsskadelige virksomhed. Ja, man må virkelig håbe, de får oplevelsen af at have skudt sig selv i foden. Det kan ikke være rigtigt, at de ikke skal indordne sig dansk lovgivning, hvis de fortsat ønsker at kalde sig danskere, herunder altså også stå til ansvar for deres meget uheldige optræden mod Danmark. Herluf Sloth Klydevej 21,Bøvlingbjerg

Er det godt for Danmark?

Jeg er glad for at bo i et land, hvor der er ytringsfrihed og plads til forskellighed. I dette land er der selvfølgelig også plads til Pia Kjærsgaard. Jeg er dog bange for, at hendes udtalelser om landsforræderi - ligesom indvandrerdebatten i øvrigt - skaber spændinger i samfundet. Og det er vel ikke godt for Danmark - måske er det endda skadeligt?
Jens Ravn Islandsvej 52, Viborg

Socialdemokratiske meninger

Ritt Bjerregaard engang i 1990'erne: »Hvad Svend mener, er:« Svend Auken i aftenens TV Avisen 9/1: »Hvad Mogens mener, er:« Ja, hvad mon de selv mener?

Søren Nielsen Strandgade 2, Troense, Svendborg

Følg politikers eksempel

For første gang i mit liv er jeg enig med Venstres Jens Rohde: Meld jer ud af folkekirken, alle I, som er trætte af politiserende, sortklædte, højtråbende nat- og mørkemænd. Jan Andersen Blågårdsgade 14, 2., København N

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen