Kronik: Forebyg kræft i arbejdsmiljøet

Hvert år får ca. 1.000 danskere kræft på grund af deres arbejde. Det er mange. Over 20 år er det lige så mange, som bor i kommuner som Kalundborg, Grenå eller Nyborg. Lidt over halvdelen dør af deres sygdom. Til sammenligning dør ca. 700 i trafikken hvert år, og ca. 70 dør af en arbejdsulykke.

Vi ved, at de fleste får en arbejdsbetinget kræft, fordi de arbejder med kemikalier. Vi ved også, at der endnu i dag findes over 300 dokumenterede og mistænkte kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet. Der findes formentligt flere kræftfremkaldende stoffer end de 300: Kun ca. 800 stoffer ud af de ca. 10.000 stoffer, man anvender i arbejdsmiljøet, er blevet undersøgt for, om de kan give kræft.

Dertil kommer, at der næsten ikke findes viden om risikoen, hvis man udsættes for flere stoffer samtidigt. Vi ved, det kan være vigtigt: De, der arbejdede med den nu forbudte asbest, havde f.eks. dobbelt så stor risiko for at udvikle lungekræft som andre. Hvis de samtidig røg, steg risikoen 50 gange.

Det er urimeligt, at man skal udsættes for kræftrisiko ved at gå på arbejde, og vi i Specialarbejderforbundet, Kvindeligt Arbejderforbund og Kræftens Bekæmpelse har derfor besluttet at sætte fokus på den arbejdsbetingede kræft. Ved en konference i København i dag drøfter vi bl.a. den sociale og erhvervsmæssige ulighed i kræftforekomsten og mulighederne for bedre at forebygge kræft på arbejdspladserne.

Kræft er i dag den mest almindelige dødsårsag i Danmark. Mere end hver tredje dansker får kræft, og det stadig voksende antal kræftlidelser er stærkt foruroligende. Desværre mangler vi på en række områder en forklaring på denne udvikling, især blandt kvinder. Der er ingen tvivl om, at der ofte er en meget kompleks sammenhæng mellem arbejdsmiljøet, livsstilen, den sociale arv og udvikling af kræftlidelser. Kræftsygdomme og væksten i de forskellige typer af kræftlidelser er betydeligt ujævnt fordelt i samfundet. Jo længere nede i hierarkiet, man er, jo mere man har fingrene nede i kemikalierne, jo større er ens risiko for at få kræft. Eksempelvis er risikoen for lungekræft mere end fordoblet blandt ufaglærte mænd og trefold øget blandt ufaglærte kvinder sammenlignet med akademikere m.fl. - en forskel, der ikke alene kan forklares ved forskel i tobaksrygning.

Især er det i de senere år påvist, bl.a. gennem Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser, at der er en tæt kobling mellem f.eks. rygning som livsstil og dårligt eller stresset arbejdsmiljø.

Derfor er det vigtigt at tage fat i de kendte årsager til udvikling af kræft, som er fundet i arbejdsmiljøet. Vi ved allerede i dag en række områder, hvor vi skal sætte ind, hvis vi skal mindske antallet af kræftlidelser i samfundet.

Undersøgelser har påvist, at vi f.eks. vil kunne forebygge næsten hvert femte tilfælde af lungekræft blandt mænd blot ved at benytte den viden, vi i dag har om påvirkninger fra arbejdsmiljøet. Desværre kan man ikke på samme måde gøre op, hvor mange kræftlidelser blandt kvinder, der kunne forebygges. Det skyldes, at der forskes langt mindre i arbejdsmiljøets betydning for de kræftformer, der primært rammer kvinder.

Der er betydelig usikkerhed om kemiske stoffers mulige kræftfremkaldende virkning. Dette gælder i særdeleshed for kvinder, idet langt hovedparten af den hidtidige dokumentation traditionsmæssigt er baseret på mandlige arbejdere. Kræft i bryst, livmoder og æggestok udgør tilsammen over en tredjedel af al kræft hos kvinder, og er indtil for nyligt næsten ikke belyst i forhold til erhvervsudsættelse for kemikalier mv., selvom man fra dyreforsøg ved, at visse kemikalier også kan give kræft i disse organer. Endvidere ved man fra dyreforsøg, at stoffer, der ikke er kræftfremkaldende blandt handyr, godt kan være det hos hundyr og omvendt.

Det er vigtigt, at vi prioriterer, hvilke undersøgelser, der kan foretages, for at vi hurtigt kan skaffe viden. Og vi må også afklare, hvilken minimumsviden vi skal have for at drøfte, om mistanken er tilstrækkelig til, at vi kan forebygge med det samme.

Ved konferencen i dag vil vi drøfte, om vi - med udgangspunkt i Arbejdstilsynets regler, som i princippet kan yde beskyttelse i de fleste tilfælde - skal forlange, at de stoffer, der er kendt som kræftfremkaldende fjernes fra arbejdsmiljøet, så vi opnår en bedre beskyttelse, ikke bare af arbejdsmiljøet, men også befolkningen og det ydre miljø.

Miljøminister Svend Auken mener, at EU skal arbejde for at alle kemikalier skal risikovurderes inden år 2020, og at man allerede nu må gennemføre en screening, hvor alle grundlæggende data vedrørende alle kemikalier skal være kendt senest i år 2005, hvis de vil undgå forbud mod markedsføring.

Miljøministeren har som politisk vision, at "omvendt bevisbyrde" skal være det bærende princip i en kommende kemikalielovgivning, så det ikke fortsat skal være myndighederne, der skal bevise, at kemikalier er skadelige for sundhed og miljø, men at den industri, der fremstiller kemikalierne skal bevise, at de er sikre.

Det er en fornuftig strategi, men indtil den er gennemført, må ledelse og ansatte på virksomhederne i fællesskab arbejde for, at de sundhedsfarlige kemikalier erstattes med mindre farlige eller om muligt helst overgå til helt andre bearbejdningsprocedurer, der er fri for de uønskede kemikalier.

Der er desværre i dag alt for lille opmærksomhed på arbejdsmiljøets betydning for udviklingen af kræftlidelser. Det har bl.a. noget at gøre med lægernes manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet som årsagsfaktor. Ifølge Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets opgørelser anmeldes der kun ca. 200 (heraf ca. 10-20 blandt kvinder) kræftbetingede lidelser om året med henvisning til arbejdsmiljøet, og dette på trods af, at læger har pligt til anmeldelse alene på mistanke om sammenhæng med arbejdsmiljøet. Og kun en mindre andel (ca. 25%) af de anmeldte kræftsygdomme anerkendes og udløser erstatning. Disse tal skal sættes i forhold til det anslåede antal nye tilfælde pr. år på ca. 1.000. Udover at et ukendt antal mennesker, der ifølge nugældende lovgivning vil være berettiget til erstatning, rent faktisk ikke får den, er en manglede anmeldelse og anerkendelse i høj grad med til at sløre det reelle billede af sammenhængen mellem kræft og arbejdsmiljø. En mere intensiv dokumentation af sammenhængen mellem arbejdsmiljø og kræft og efterfølgende anerkendelse i Arbejdsskadestyrelsen vil uden tvivl lægge betydeligt større vægt på nødvendigheden af en langt mere effektiv indsats i forhold til forebyggelse i arbejdsmiljøet.

Det er positivt, at der i nu er vedtaget en nation kræfthandlingsplan. Men i forhold til den generelle forebyggelsesstrategi er det tankevækkende, at kræfthandlingsplanen, som forudsætter investeringer i milliardklassen til bedre kræftbehandling, kun har afsat meget ubetydelige midler til forebyggelse i miljøet. Der er således over de næste tre år kun afsat 5 mio. kr. pr. år til hele miljøområdet inklusiv arbejdsmiljø, eksternt miljø, kost m.v.

Vi vil i dag drøfte, om vi skal bede regeringen indlede en mere offensiv forebyggelsesstrategi på de områder, vi i dag har en betydelig viden på.

Som vi ser det nu, bør den forebyggende indsats bestå af:

• mere forskning i de kemikalier, der findes i arbejdsmiljøet,
• en bedre overordnet regulering på området f.eks. fjernelse af de stoffer i miljøet, vi i dag ved kan være med til at udvikle kræftlidelser samt

• en forebyggelsesstrategi med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, nemlig at lade tvivlen komme den forurettede til gode.

Vi ser frem til konferencen i dag - i håb om, at den vil skubbe en nødvendig udvikling i gang meget hurtigt.