Leder: Muslim, sig fra

Den hjemlige kulturelite vrider og vender sig, når den konfronteres med det spørgsmål, selv om svaret er indlysende. Ja, det er islam, på samme måde som nazismen og kommunismen var det, men evnen til at se klart og kalde en spade for en spade er for mange i kultureliten i lige mål vanskeligt, når det gælder islam og kommunismen.

Selv om begge ideologier gør krav på kontrol med individets liv. Islam vil bestemme, hvad den enkelte skal tænke, spise og læse, og hvordan kvinder skal gå klædt. Umma'en, det islamiske samfund, er vigtigere end individet på samme måde, som kollektivet var det for marxismen-leninismen.

Det var nogle af disse sandheder, den frafaldne muslim Ibn Warraq - et pseudonym, han skriver under af hensyn til sin personlige sikkerhed - gjorde opmærksom på under sit besøg i Danmark i den forgangne uge. Warraq, der er blevet kaldt den islamiske verdens Voltaire, er aktuel med bogen "Derfor er jeg ikke muslim", et konsekvent opgør med islam baseret på de vestlige demokratiers oplysningstradition.

Warraqs kritik rører naturligvis ikke ved, at der i islamiske lande findes en kunst og tradition, der har frembragt store værker, som er en del af verdens kulturarv. Det klamrer venstrefløjen sig til som et alibi for sin manglende fordømmelse af den totalitære ideologi, men det er jo lige så banalt, som at der i Rusland, Tyskland og andre lande, der har oplevet det totalitære åg, fandtes en kulturarv, som ingen benægter. Goethe, Dostojevskij, italienske renæssancemalere osv.

Ifølge Warraq findes der moderate muslimer, først og fremmest dem, der ikke har læst Koranen. Flertallet af jordens muslimer støtter ikke Osama bin Laden og Al Qaida. De vil blot leve normale liv i fred og ro. Det er fuldkommen korrekt, men problemet er, at disse millioner af mennesker tøver med at tage til genmæle, når bin Laden og hans ideologiske forbundsfæller hævder, at de taler på vegne af alverdens muslimer. Alt for få går på gaden for offentligt at lægge afstand til islamisternes vanvid. Der er brug for en alliance af moderate muslimer og stærke ledere i den islamiske verden, som har vilje og mod til at adskille stat og religion og gennemføre omfattende reformer af uddannelsessektoren, således at muslimer lærer, hvad demokrati og menneskerettigheder er, og nok så vigtigt indfører faget komparativ religion, hvor islam optræder som én af flere verdensreligioner, og ikke som den eneste ene.

En anden ting, Warraq undrer sig over, er de vestlige venstreintellektuelles - og ikke kun deres - påpegning af en sammenhæng mellem fattigdom og terror. Det er noget forfærdelig vrøvl, som har at gøre med marxisternes vane med at se efter økonomiske forklaringer på alting. Hvis det virkelig forholdt sig således, burde vi blive angrebet af terrorister fra Afrika syd for Sahara, Burkino Faso og andre af verdens fattigste lande. Men det sker ikke. Marokko, et af de rigere og mere velfungerende lande i Afrika, har derimod produceret hundredvis af terrorister, mens et land som Rusland ikke har været leveringsdygtig i terrorister, selv om landet oplevede en stor nedtur i de første år efter kommunismens fald, og mange talte om ydmygelse og foragt for Vesten.

Eller hvad med Saudi-Arabien, hvor bruttonationalproduktet pr. indbygger er betydeligt højere end i flere dele af det tidligere Sovjetunionen? Alligevel er en stor del af islamiske terrorister fra Saudi-Arabien, og hovedparten stammer fra middelklassen eller over. Nej, årsagssammenhængen findes ikke. Det gør den til gengæld, hvis man ser andre steder hen.