Imamerne skal ikke bestemme

EFTER Islamisk Trossamfunds rundrejse til muslimske lande har sagen om Muhammed-tegningerne taget en ny drejning: Nu er det ikke længere en religiøs reaktion, men en politisk reaktion. En yderst interessant drejning, der viser, at Morgenavisen Jyllands-Posten har fat i noget, der er meget større end først antaget.

Med imamernes politiske initiativ har de selv præciseret, at islamismen er en politisk ideologi og ikke en religion. Dermed bliver Muhammed-tegningerne til en politisk krænkelse, hvilket sætter tegningerne i et helt andet perspektiv. Begynder vi først at hæve politik over kritik og satire, er vi helt ude i hampen.

Med imamernes rundrejse er der skabt en politisk konfrontation, som nogle frygter konsekvensen af: »Tænk, hvis det udløser en bombe? Vi må hellere rette ind« - men selvfølgelig skal vi ikke det. Vi skal da ikke tie stille, bare fordi nogle politiske imamer kræver det, tværtimod. Vi skal netop tale på trods af surhed fra islamister i andre lande.

Det koster

Da vi sagde fra over for Kinas nedskydning af studenter på den Himmelske Freds Plads, kom det til at koste i form af politisk afkøling og problemer for dansk erhvervsliv i Kina. Det var slemt, men at acceptere nedskydning af folk som et politisk middel har dog langt større konsekvenser.

Det samme med islamismen: Selvfølgelig er det slemt, at arabiske lande er sure over, at vi med Muhammed-tegningerne laver politisk satire, men hvad vil der ske, hvis vi ikke siger fra? Skal vi så ende med at sætte nationen i bakgear som i Iran?

Og, kære muslimer i Danmark, lad det være sagt med det samme: Det her er ikke en kritik af muslimer, det er udelukkende en kritik af den islamiske politiske ideologi.

For min skyld må man være lige så meget muslim, man være vil, så længe man holder det som religion, og jeg hilser Naser Khaders og Hadi Khans initiativ om netværk for moderate muslimer mere end velkomment.

Der må dog være frihedselskende muslimer nok i det her land til at tage et opgør med egen totalitarisme, ligesom vi har måttet tage opgøret med en kristen fundamentalisme - og nu må til at tage det med de præster, der ikke nøjes med at prædike Guds næstekærlighed på prædikestolen, men som ikke kan dy sig for at politisere mod regeringen, som om menigheden ikke kan tænke selv.

Tændstikmand

Religion og politik skal holdes adskilt. Derfor skal islamister ikke have lov til at bruge krav om hellig respekt som middel til at undgå enhver satire og kritik af det middelaldersamfund, de hylder som eneste sande løsning med kalifater, sharialovgivning og kvindeundertrykkelse - og så må man ikke en gang tegne det, man har lyst til.

Imamer! Jeg gør det bare alligevel. Hver eneste morgen sidder jeg og tegner Muhammed - som tændstikmand, for det er det, jeg kan.

I skal ikke bestemme over mig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen