Borgerne først

I MORGEN førstebehandler Folketinget et forslag fra regeringen om at flytte vurdering af fast ejendom fra kommunerne til staten. Det er KL's opfattelse, at både hensynet til borgernes retssikkerhed og hensynet til en effektiv og serviceorienteret borgerbetjening taler imod regeringens forslag. Derfor har vi udarbejdet et alternativt forslag.

Forslaget går i korte træk ud på, at vurderingen af fast ejendom fortsat udføres af kommunerne, gerne med baggrund i statslige rammeudmeldinger om det generelle niveau for vurderingen. Hvis en borger klager, skal klagen behandles af et uafhængigt lokalt klageorgan. Told- og skattestyrelsen fører så tilsyn med kommunerne. På denne måde kan vi organisere vurderingen, så borgernes retssikkerhed sikres gennem en arbejdsdeling mellem stat, kommune og en uafhængig klageinstans.

Gennemføres regeringens lovforslag i sin nuværende form vil det samle forskellige instanser under samme "paraply" - Skatteministeriet - som

både vurderer, sekretariatsbehandler klager, fører tilsyn og udstikker de overordnede retningslinjer. Er det tilfredsstillende for retssikkerheden?

For borgerne er det en fordel, når offentlige opgaver løses så tæt på den enkelte som muligt. Det giver borgerne bedre service, hvis opgaven løses af en myndighed med lokalkendskab.

I modsat retning

Det er svært at få øje på gode argumenter for at fjerne vurdering af fast ejendom fra kommunerne. Vi løser en lang række andre opgaver omkring ejendomme og boliger (ejendomsskat, byggesager, renovation, forsyning m.v., ). Og vi lægger vægt på - både i de enkelte kommuner og i samarbejdsprojekter mellem stat og kommuner - at skabe kvalitet og sammenhæng i borgerbetjeningen. Regeringens udspil går stik imod den udvikling.

Bedre og billigere

Efter min opfattelse er det også vigtigt at se på, hvor opgaven løses bedst og billigst, og her er den kommunale model den mest rationelle.

Med en klar kommunal ansvarsplacering kan der ske en sammensmeltning og tilpasning af de IT-systemer, der bruges til de forskellige ejendomsrelaterede opgaver. Det vil på sigt både spare skattekroner og styrke borgernes muligheder for selvbetjening og dermed indsigt i egne sager. Selvfølgelig vil der være investeringer knyttet til en sådan udvikling. Men det vil netop være penge brugt på en positiv udvikling til gavn for borgerne. Regeringens udspil vil omvendt betyde, at ressourcer vil blive brugt på at splitte opgaverne yderligere ad - og dermed samlet set gøre en fornuftig opgaveløsning vanskeligere.

De kommunale vurderingssekretariater har både kompetencen og det fornødne lokalkendskab. Vurderingsområdet er netop et eksempel på et område, hvor et godt lokalkendskab betyder, at kvaliteten i opgaveløsningen bliver bedre. Store enheder fjernt fra lokalområderne vil alt andet lige have sværere ved at vurdere ejendommene korrekt.

15 nye nævn

Af regeringens forslag følger desuden oprettelsen af 15 nye vurderingsankenævn. I kommunerne forsøger vi at samle kræfterne ved at indgå samarbejder, så vi bedre kan løse vores opgaver. Antallet af skatteankenævn er allerede reduceret med knapt 50. Det virker derfor paradoksalt, at regeringen nu lægger op til at oprette helt nye nævn, der forekommer overflødige.

Det kan undre, at regeringen ikke har fundet det nødvendigt at involvere KL eller andre med faglig indsigt i vurdering af fast ejendom, før lovforslaget er blevet fremsat. Måske det er gået lidt for stærkt, for forslaget er først sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Resultatet er blevet et lovforslag, der sætter hensynet til systemet over hensynet til borgerne, men det kan et vågent skatteudvalg på Christiansborg endnu nå at ændre på.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen