Fejltagelsen EU

DEN SIDSTE bulletin fra EU om at legalisere transport af dyr gennem Europa uden ophold til vand, foder og hvile må kunne få selv den varmeste EU-tilhænger til at flygte.

Når protesterne begynder at komme, ændrer EU-Kommissionen sikkert forslaget, så det har en anden ordlyd og hedder noget andet, men det er i virkeligheden det samme, blot omskrevet til indviklede floskler, så det ser ud, som om der ikke er noget at komme efter.

Dyrene lider helt klart fortsat, mens ministre regner ud på, hvordan de skal komme om ved EU - muligvis med andre lande til hjælp, så kan de lande jo ligeså godt stå sammen og løsrive sig, mens tid er.

Hvor megen ondskab mon der skal til, før der sker indrømmelser om, at EU ér og bliver en fatal fejltagelse?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen