Videnskab - et lys i mørket

ROS OG tak til JP's forbilledlige ledere 29/9 og 6/10. Et af den moderne tidsalders vel mest nedslående kendsgerninger er, at så mange ellers fornuftige mennesker stadig hænger fast i overtroiske forestillinger som Gud, Allah, Jesus og andet religiøst selvbedrag og narreværk.

De overleverede tankemønstre fra en fortid, hvor angste og sultne mennesker, der levede på en flad jord, søgte tilflugt og trøst i magiske tankedannelser, ligger så dybt i vores kulturelle arv, at selv den bedste oplysning, som århundreders møjsommelig naturvidenskab har skænket os, ikke har formået at trænge gennem panserværnet af barnlig fordummelse og intuitiv spøgelsesstro.

Millioner af borgere i den vestlige verden forkaster kritisk tænkning og møjsommelig efterprøvelse af fakta til fordel for naiv gudetro og vilkårlig mysticisme, som taler til følelserne og afviser forstandsmæssig ræsonnering. De samme mennesker, som hver dag lever i social tryghed med næringsrige fødevarer, sanitet og hygiejne, avanceret lægehjælp, alle samfundets højteknologiske hjælpemidler samt adgangen til en rigdomsskat af menneskehedens store vidensbibliotek altsammen de kostelige frugter af videnskabens årtusindlange stifinderkamp for at lede os ud af vildfarelse og ind på sikker grund - disse samme mennesker er ofte villige til at kaste sig i grams for simpelt plattenslageri som jordstråler og healing, bibeltro og korantro og uefterviselige doktriner og postulater, for en stor del fremsat af uskolede mennesker uden anden indsigt end selvbestaltet indbildskhed eller bytte for reelle vrangforestillinger om det omgivende univers.

Et viljesvalg

At de store religioner som led i deres selvoptagne magtfuldkommenhedsfilosofier tilbyder diverse etiske trosarktikler er ingen undskyldning. Moral og etik er et viljesvalg, som det enkelte menneske selv har eget ansvar for, ikke et diktat fra et almægtigt forsyn.

En leveregel bliver ikke rigtigere af at blive nedfældet i en gammel papyrusbog som udtryk for et overjordisk gudevæsens vilje. Tro og videnskab ikke ligeværdige størrelser. Den første er det løse ufunderede gætteri, næret af forhåbning og selvforførelse, men uden anden sandhedsværdi end subjektiv indbildning, som i sig selv er uden sandhedsværdi. Den anden er troens afløser og forjager, ikke uvenligt, men nøgternt, den kritiske, oprigtige hæderlige bestræbelse på omhyggeligt at efterprøve nok så indgroede dogmer og postulater på bevisernes upartiske vægtskål. Videnskaben er, som den store videnskabsmand og lærer, astronomen Carl Sagen, udtrykker det i sin berømte bog om tro og viden, et lys i mørket. Videnskab er så svær så svær, fordi den stjæler vore myter og punkterer vore naive forestillinger og konfronterer os med de nøgne kendsgerninger i den virkelige verden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.