Bertel Haarder som taktiker

I JYLLANDS-POSTEN 14/6 anklager Bertel Haarder mig for at føre valgkamp, fordi jeg som indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti kræver en strengere danskprøve til opnåelse af indfødsret og derfor stemte nej til den seneste indfødsretslov, da Bertel Haarder ikke ville imødekomme os på dette punkt.

Politik og taktik rimer på hinanden, og jeg kan ikke betragte Bertel Haarders indlæg som andet end et udtryk for en taktisk manøvre, der nægter at tage mit synspunkt alvorligt.

Naturligvis skal man kunne tale et ordentligt dansk, hvis man skal kunne blive dansk statsborger. Naturligvis skal man kunne læse danske aviser og orientere sig i den danske debat, hvis man får tildelt dansk statsborgerskab og dermed stemmeret til Folketinget. Naturligvis skal man ikke reducere dansk indfødsret in absurdum ved at sige, at til dansk indfødsret er det tilstrækkeligt at kunne passe en drejebænk og være inde på det danske arbejdsmarked.

Jeg spørger, hvad mening det giver at tale om »velintegrerede og velfungerende udlændinge«, som Dansk Folkepartis sprogkrav forhindrer i at få dansk indfødsret? Hvor integreret er man, når man ikke kan tale ordentligt dansk? Og er man velfungerende som dansk statsborger, fordi man kan passe en drejebænk, men ikke kan læse danske aviser?

Nej, Bertel Haarder er politiker i dårligste forstand, når han argumenterer på denne måde, og hans fremstilling af hele sagen er misvisende. Jeg har redegjort for det i kronikken 5/6. Forholdet er, at både Bertel Haarder og vi var for uvidende, da vi i aftalen af 7/5 2002 gjorde den såkaldte almenprøve 1 til sprogkravet. Han kendte ikke dens indhold, og vi kendte det ikke.

Det er selvsagt en anklage imod os, når vi underskrev aftalen - men der er det at sige, at vi blev klogere ved at tage ud på sprogcentrene og lære virkeligheden at kende. Vi opdagede, at almenprøve 1 var nul og niks, og derefter allierede vi os med sagkyndige og opstillede et sprogkrav, der svarede til dansk for niende klasse.

Samme niveau, som gælder for alle danske børn, der jo skal have fuldført niende klasse - også selv om nogle ikke er lige så dygtige som andre.

Bertel Haarder vil kun stille sprogkrav, der svarer til fjerde-femte klasse, og han hævder, at når vi kræver niende klasse-niveau, så "akademiserer" vi sprogkravet. Det er i mine øjne det rene vrøvl. Er man akademiker, fordi man er færdig med niende klasse? Er det kun akademikere, der kan læse danske aviser og orientere sig i den offentlige debat?

Nej, der skal være sammenhæng i tingene, og stiller man krav om niende klasse-niveau vedrørende dansk kultur og historie, så må man naturligvis også stille krav om niende klasse-niveau vedrørende dansk sprog.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen