Leder: Historiens nytte

Historiefaget vil under ingen omstændigheder blive svækket med den nye gymnasiereform, sagde undervisningsminister Ulla Tørnæs til avisen i fredags.

Samtidig fortalte hun, at den skriftlige opgave i faget historie i 2. g skal bevares. Kritikerne havde ellers frygtet, at den ville blive afskaffet.

Gymnasiereformen indebærer imidlertid fortsat, at timetallet i historie sættes ned. Hvordan denne kendsgerning kan forenes med løftet om, at historiefaget under ingen omstændigheder bliver svækket, er vanskelig at forestille sig. Men det må være noget med større kvalitet i undervisningen - eller hvad?

Man kan have sine tvivl, for en forståelse af historisk sammenhæng kræver flere timer i gymnasiet. Og uden forståelse af den historiske sammenhæng bliver man rodløs og offer for allehånde demagogiske angreb.

Samme fredag skrev David Gress et meget klogt essay i avisens KulturWeekend om historiefagets nødvendighed. Han konkluderede bl. a.:

»Jeg vil påstå, at det globaliserede vidensamfund kræver mere, ikke mindre historie. Det er netop i en global verden, hvor borgeren skal forholde sig til udfordringer og nyheder fra nær og fjern, at en ballast af historisk paratviden og forståelse er en nødvendighed, ikke en luksus. Historisk viden beskytter mod letkøbt moralisme og er en genvej til visdom, som ikke kræver et helt liv at anskaffe.«

Samtidig argumenterede David Gress for, at det ikke er nok med en tematisk og punktvis historieundervisning, hvor man beskæftiger sig med vikingetiden i den ene uge og landbrugsreformer i den næste. Den kronologiske sammenhæng er vigtig, for at eleverne kan få en forståelse af, hvordan samfundet er bygget op og hænger sammen. En viden, der er altafgørende for at kunne fatte nutiden og fremtidens muligheder.

I sin nye bog, "Forsvar for nationalstaten", er Ralf Pittelkow inde på samme spor, når han forsvarer nationalfølelsen. I et interview i samme kulturtillæg sagde han således:

»Jeg efterlyser så en balance mellem oplysning og det folkelige. I den forbindelse knytter oplysningen sig til det, at man er borger i en stat, mens den folkelige tradition er den fælles historie, det fælles sprog og de fælles værdier og sociale normer. Man har noget sammen og er rundet af foregående generationer, som har haft noget sammen.«

For blot få år siden vrængede venstresnoede kritikere "nationalisme" ad denne tankegang. Men læg vel mærke til, at der tales om en nationalfølelse, der er nødvendig for at gå styrket ind i den internationale sammenhæng. Vi skal netop have en historisk ballast, en fællesfunderet nationalfølelse, for ikke at blive løbet over ende, når vi gladeligt blander os i og meget gerne præger globaliseringen.

Den historiske ballast og de fælles værdier kommer imidlertid ikke af sig selv. Her skal læres, her skal gødes. Hvilket naturligvis skal ske via skoleundervisningen.

Derfor må vi atter konstatere, som sidst, da talen var om en obligatorisk kanon for danskundervisningen, at regeringen har en undervisningsminister, som endnu ikke til fulde har fattet dybden i den værdidebat, som hendes statsminister proklamerede.

Den borgerlige regering har magten til at værdisikre en gedigen undervisning i historie og dansk. Er det for meget forlangt, at man så i det mindste bruger denne magt til at gennemføre sin værdikamp?

Historiens dom vil være voldsom, hvis man tøver eller bare ryster på hånden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.