Kort sagt
EU's kvælende dobbeltmoralKolossen på lerfødder har gjort det igen. Handlet hen over hovedet på os. Danmark stemte nej til det ellers gode forslag om at ændre ved milliardtilskuddene til dem, der dyrker tobak. Vi mente det umoralsk både at yde tilskud til tobaksafvænning og tobaksfabrikation.
Men forslaget blev vedtaget. Og Danmark indordner sig og kan først igen pippe med om "problemet", når det tages op til nyvurdering om fem år. Jo, der er langt til Christiansborg, men endnu længere til Bruxelles, hvor Danmarks beslutninger mere og mere tages.
Visti Christensen
Uvelse Præstegård, Slangerup
Mon det var en publikaner...
Det var herligt at læse Niels-Jørgen Koordts indlæg/tanker (JP 18/4) om vores forhold til de royale {mdash} men jeg forventer, han får nogle drøje hug i dag. Det er sikkert ingen formildende omstændighed, at artiklen var godt underbygget af et til lejligheden passende billede. Nu ser jeg frem til, at samme Koordt sætter spot på vores falden på halen for "EU-syndromet". Det er mig en gåde.Ryd op i Sundhedsstyrelsen
Mon ikke en sundhedsminister omsider skulle beslutte sig for at rydde op i en forbenet styrelse, der stædigt afviser en unik, veldokumenteret kræftbehandling som den danske parallelakupunktur? For selvfølgelig skal speciallægers uddannelse ikke tyrannisk saboteres, og selvfølgelig har fremtidens kræftpatienter ret til en behandling, der ofte betyder forskel på liv og død.
Bodil Moes
Sydskrænten 13, Haslev
Almindelige mennesker?
Efter at have læst om Tina Brylds besøg hos skrædderen Annette Freifeldt (JP 18/4) tror jeg, vi er rigtig mange mennesker, der må leve med ikke at være "ganske almindelige", når vi ikke vil give fra 3.200 kr. til 8.000 kr. for en nederdel eller jakke til arbejdsbrug.
Lise Knudsen Vestervang 4, Vissenbjerg
Randers Amt er glemt
Hej Krak! Hvad har Randers Amt dog gjort, siden det slet ikke er med i søgelisten på adresse- og telefonsøgesiden? Man kan ikke engang søge efter Mejlgaards Fiskehus i Glesborg! Kristian Sand
Torvegade 132 B, Esbjerg