Leder: Miljøoverblik

AMTER OG KOMMUNER har i den seneste tid haft travlt med at udforme høringssvar til regeringen om ønskerne til en kommende kommunalreform. De bærer ligesom den løbende debat især præg af interessen for at få mærkesagerne bragt til torvs for at påvirke udviklingen mest muligt i den ønskede retning.

Der har dog været påfaldende stille om den fremtidige placering af de miljøopgaver, som amterne i dag varetager.

Det er et forvaltningsområde, som har grebet om sig gennem årene, og det fortjener i høj grad at blive genstand for en indgående behandling.

Meget tyder på, at regeringen vil komme med et udspil, som lægger ganske betydelige opgaver ud til kommunerne, hvorfor det vil være slut med amterne i den hidtidige form og forhåbentlig også fuldstændig, da de på de fleste måder er overflødige både politisk og administrativt.

Miljøet bør være en klar undtagelse ved overdragelsen til kommunerne alene af den grund, at de fleste miljøopgaver kræver ensartet behandling overalt i landet, eftersom miljøet hverken respekterer kommune-, amts- eller landegrænser.

Kommunerne kan heller ikke føre tilsyn med sig selv. Det ville være noget i retning af at lade ræven vogte gæs, og det er åbenbart, at meget så anderledes ud, hvis det blev muligt.

Vi har for nylig set, at den kommunale appetit på at udstykke nye sommerhusområder er stor akkurat som behovet for nye erhverv til at skabe ny omsætning og dynamik i områderne. Det er opgaver, som fortsat kun kan planlægges og løses på et overordnet plan i forventning om sund fornuft hos ansvarlige ministre eller i hvert fald hos et folketingsflertal, så landets sparsomme naturressourcer ikke lige pludselig er tilplastret med byggeri helt ud til kystern.

Mange amter har ihærdigt opbygget voluminøse miljøadministrationer gennem årene. Så eftertrykkeligt, at der næppe findes det vandhul og den krybdyr- eller paddeart i områderne, som ikke er beskrevet og registreret i bøger og arkiver. En overførelse af sådanne opgaver til et regionalt organ eller til staten ville forhåbentlig medføre en tiltrængt slankning af det eksisterende bureaukrati.

Planlægning af cykelstier og miljø- og naturservice vil det dog nok være praktisk at overdrage til kommunale samarbejder. Men det er ikke hensigtsmæssigt, at hver region f.eks. skal have sit eget miljøskib til at sejle rundt ved den begrænsede kystandel for at tage prøver af det skiftende iltsvind i farvandene.

Arbejdet skal selvfølgelig gøres, men det må være en overordnet opgave.

Den vigtigste indvending ved at overdrage amternes nuværende plan- og miljøopgaver til staten og indarbejde dem i den overordnede styring må være, at nogen må bevare det lokale overblik, f.eks. hvad kontrollen og tilsyn angår.

Det er i sig selv ikke opgaver, som kræver en administration og ledelse styret af direkte valgte politikere, og derfor kan man forestille sig en løsning, hvor Miljøministeriet får nogle fremskudte poster i regionerne til at sikre overblikket.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.