Skattefri med høj risiko

DER BYGGES nu mange flotte og attraktivt beliggende andelsboliger. De udfylder rollen som skattefri ejerboliger, da andelshaverne ikke betaler ejendomsværdiskat. For en nybygget andelsbolig med ejendomsværdi to mio. kr. er besparelsen 20.000 kr. hvert år - og mere, hvis boligpriserne stiger.

Det er fristende at gætte på, at andelsboligerne vil overtage en stigende del af ejerboligmarkedet. For siden 1970'erne, da andelsboligerne for alvor kom frem, har ingen regering evnet at beskatte andelsboliger lige så meget som ejerboligerne.

En forklaring er måske, at andelshaverne kun kan fradrage egne renteudgifter men ikke foreningens renteudgifter ved indkomstskatteberegningen. Det er dog helt ligegyldigt, hvis foreningen ikke har optaget lån som i nogen ældre-andelsboligforeninger. Og det manglende rentefradrag betyder kun mindre ved de nuværende meget lave renter, og det kan camoufleres ved brug af rentetilpasningslån med afdragsfrihed.

Stor usikkerhed

Det lukrerer driftige byggevirksomheder nu på. Som tidligere omtalt i JyllandsPosten står de nye andelsboligkøbere dermed med en stor usikkerhed, da en rentestigning på 3-4 pct. vil kunne fordoble deres "boligafgift" (en slags husleje).

Jeg rekvirerede det salgsmateriale, der umiddelbart udsendes til interesserede, for fem kommende nye andelsboligforeninger. De oplyser alle om det kontante indskud og den månedlige boligafgift. Denne forekommer ret lav i forhold til boligudgiften i en tilsvarende ejerbolig.

Indskuddet er typisk på 25 pct. af anskaffelsessummen. Da realkreditlånet typisk udgør 80 pct. af ejendommens værdi, indikerer mer-indskuddet, at salgsomkostningerne er 6,66 pct. af ejendommens værdi. Salgsomkostningerne er - forståeligt - ikke lavere for en ny andelsbolig end en ny ejerbolig.

For at nå frem til, om "boligafgiften" er høj eller lav, må køberen kende - og helst kunne vurdere - de optagne lån. I to af udbudsmaterialerne oplyses intet herom. I tre af de fem materialer omtales lånetyperne for finansieringen af den kommende forening. I alle tre tilfælde anvendes i væsentlig grad lån med et-årig rentetilpasning og/eller afdragsfrihed. Kun i et materiale oplyses, at "huslejen både kan stige og falde i takt med renteudviklingen", men herefter til beroligelse, at "de sidste års renteudvikling dog har talt til fordel for" de anvendte et-årige rentetilpasningslån, hvoraf halvdelen er afdragsfrie.

Risikable lånetyper

Det skal ellers ikke megen fantasi til at forestille sig, at de korte renter kan bevæge sig fra nu 2½ pct. til 5 pct. eller til ....? Det vil give store stigninger i "boligafgifterne" og kan meget let føre til, at andelsboligerne kun kan sælges til lavere - og måske langt lavere - priser for andelene, end da de nu blev købt.

De kreative finansieringsformer og ringe information er fuldt lovlig. Det er endda fuldt lovligt at udbyde med et-årige rentetilpasningslån uden afdrag - uden at nævne finansieringsformen førend i den endelige aftale.

Faktisk kunne der kreeres endnu mere risikable lånetyper. Lov om omsætning af fast ejendom stiller reelt kun krav om, at prisen for andelen (indskuddet) i andelsboligforeningen skal oplyses. Der gælder dermed ikke de samme - beskedne - krav til oplysningerne som i salgsopstillingerne for ejerboliger. Det har branchen beklageligvis ikke kunnet håndtere forsvarligt af egen drift. Det taler for, at regeringen sørger for, at loven bliver opdateret.

Ens ejendomsværdiskat

Samtidig bør regering og folketing pålægge andelsboliger og ejerboliger ens ejendomsværdiskat, inden der skabes nye kraftige forvridninger på boligmarkedet.

Med lovinitiativ om, at andelshavere fremover skal kunne stille deres bolig som pant, så de selv frem for foreningen kan optage "billige" lån og udnytte rentefradragsretten, er der ikke længere nogen grund til, at andelsbolighavere ikke skulle betale samme skat som andre boligejere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.