Antik eller brugt

Antikvitetsbranchens mangel på organisation har medført en glidning, hvor skrot nærmest er blevet synonym med antik. Det er på tide, branchen organiserer sig og distancerer sig og får etableret en autoriseret uddannelse.

HVAD HAR en frisør, en pressefotograf, en dekoratør og en husholdningslærer til fælles? Jo, de er antikvitetshandlere - endda på fuldtid. Hvad mere de har til fælles er, at de aldrig har modtaget nogen form for undervisning eller uddannelse inden for det, som nu er deres profession. Deres viden om egen branche bygger på en interesse for - måske endda en kærlighed til - de gamle sager og selvfølgelig også en erfaring erhvervet the hard way gennem mange års håndtering af antikviteter, men nogen egentlig uddannelse eller eksamen inden for faget findes ikke.

Det er svært overhovedet at definere, hvad der er antikviteter, og hvad en antikvitetshandler egentlig bør handle med. Den største del af de forretninger, som i dag skilter med at sælge antik, hører hjemme under det, som for få år siden betegnedes som marskandiseri, men der er gået voldsom inflation i begrebet antik. På TDC's gule sider findes kun en enkelt annonce under marskandisere, hvorimod der er trængsel på siden med antikviteter. »Marskandisere elsker skilte med ordet Antik, det betyder nemlig bare, at varerne ikke er nye. Skiltet Antik er næsten altid garanti for, at der ikke findes antikviteter i forretningen,« skrev Bo Bramsen allerede i 1980, og siden da har han i uhyggelig grad fået endnu mere ret.

Behov for uddannelse

Af hensyn til eget renommé bør det, man kan kalde den mere seriøse del af branchen tage opgaven på sig med at få skabt en egentlig uddannelse, der kan kvalificere til erhvervet og tillige arbejde for løsning af andre fælles problemer.

Den dårlige organisering af antikbranchen betyder, at der ikke er nogen, der presser på uddannelsesmyndighederne for at få skabt en egentlig uddannelse. I andre brancher som f. eks. inden for forsikring og ejendomshandel har brancherne for længst skabt deres egne uddannelser, der nærmest på akademisk vis berettiger fagenes udøvere til at føje en grad til deres titel, og hvad ville der være i vejen for, at man fremover også ville kunne kalde sig exam. antikvitetshandler eller måske endda statsexamineret eller statsautoriseret ditto.

Der er for så vidt intet i vejen for, at man allerede nu kan bruge ordet registreret foran titlen, hvis man da ellers har sørget for at få sin registrering hos politiet i orden. Rent faktisk hedder den tilladelse, man kan hente hos politiet, hvis man da ikke har noget udestående med det offentlige, "Tilladelse til at handle med brugte genstande". Lovgivningsmæssigt er dansk antikvitetshandel på lige fod med skrotbranchen "Gammelt jern, metal og andet affald", som det er formuleret.

Den etablerede antikvitetshandel har allerede to brancheorganisationer. For få år siden var der tre, nemlig både en union, en forening og en ring. Fælles for dem var en lidt logeagtig medlemstilgang. Det var ikke nogen uddannelsesmæssig baggrund, der betingede optagelse, men mest det, at man havde bevist, at man kunne begå sig i branchen og i øvrigt kunne tilslutte sig et sæt etiske regler, der absolut var med til at højne branchens selvdisciplin og æstetik. Siden er "foreningen" gået i opløsning af mangel på nytilgang og engagement samt en splittende intern uenighed. Antikvitetshandlere er individualister, der sætter egne mål højere end fodslag og fællesskab til gavn for hele branchen.

En ny underskov er ved at skyde op i form af de mange genbrugsbutikker, der drives af velgørende sociale eller kirkelige organisationer. Påstår man spontant, at det jo ikke har noget med antikviteter at gøre, så tager man grumme fejl.

Der findes "antikvitetshandlere", som henter en stor del af deres varelager i genbrugsbutikkerne, og trafikken går også den modsatte vej. Mange antikvitetshandlende kender til at have folk fra genbrugsbutikkerne rendende for at "lure priserne af". For har genbrugsbutikkerne fået noget, der blot ligner det, man finder i antikvitetsforretningerne, tager man gerne udgangspunkt i antikpriser.

Containere med kopier

Der er i øvrigt i vor globale tidsalder dukket en anden fare op, idet der er blevet et stort marked for, hvad man kan kalde Antique-look-alike. Nemlig varer, som bevidst er skabt med henblik på at tage sig ud for noget, de slet ikke er. De oversvømmer det europæiske marked i containervis og kan også finde vej til selv de fineste antikvitetsbutikker. Det er ikke noget nyt, eftersom netop antikbranchen i mange år har været plaget af efterligninger, kopier og forfalskninger. Den seriøse handlende vil altid udstede en garanti, der forsikrer, at en vare vil blive tilbagekøbt, hvis beskrivelsen af den "ikke holder vand". Der adskiller den reelle antikvitetshandlende sig fra kræmmermarkederne. Som antikvitetssamler ved man nok, at det gælder om at købe tingene der, hvor man selv har mere forstand på tingene, end den der står og sælger - og det er ikke nødvendigvis særlig svært. Et godt råd fra en amerikansk forfatter lyder: »En samler med nogen praktisk erfaring kan ved hjælp af læsning og ved at studere samlinger erhverve sig en indsigt, som gør ham i stand til hurtigt at drage konklusioner om tingenes alder og oprindelse. Specielt hvis han holder øjnene åbne og ørerne lukkede for den medrivende tungefærdighed, hvormed mange handlende ledsager en udvist interesse.«

Jeg luftede forleden en idé for en antikvitetshandler. Det drejede sig om at arrangere en række antikvitetskurser for de mange interesserede antikvitetssamlere, som gerne vil have et lidt bredere kendskab til branchen og dens produkter. Den handlende udbrød forskrækket: »Nu skal folk jo heller ikke vide alt for meget.« - Jo de skal, men den seriøse del af branchen skal blot sørge for at være det skridt foran, som en god uddannelsesmæssig baggrund kan give.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.