Debat

Blandt vennerne DA FANDEN blev gammel, gik han i kloster. Da Kaj Møldrup Christensen blev ældre og ikke mere var borgmester i Langå, blev han læserbrevsskribent i Jyllands-Posten, hvor han ukritisk stryger vennerne i Socialdemokratiet med håret og automatisk og systematisk nedgør venstrevælgerne og alle deres gerninger (JP 11/4).

Ak ja, så nemt er det at vende KMC's egne ord til en skånselsløs kritik af ham selv. Tidsmæssigt er det jo ikke helt korrekt. Også da KMC var borgmester, gav han sig tid til at komme med perfide angreb på sine politiske modstandere. Når et valg nærmede sig, eller i øvrigt helt uprovokeret, kunne han næppe formulere tre linjer, uden at de indeholdt et angreb på Venstre eller en gudhengiven hyldest til den store leder. Jeg synes, der nu er en god grund til at mindes Kaj M. Christensens hyldest til Poul Nyrup Rasmussen i et Kort sagt i JP: »En ærlig slider. Jeg beundrer Poul Nyrup Rasmussen, fordi han flittigt, målbevidst og ærligt slider for vore idealer, trods den hårde hetz mod hans person i særdeleshed og Socialdemokratiet i almindelighed.« Underskrevet af Kaj Møldrup Christensen - stryger vennerne med håret? Ib B. Ludvigsen

Lilleøvej 4, Svejbæk, Silkeborg

Rummelighed i folkekirken

»KRISTENDOMMEN kan ikke være sand, for selv nogle af folkekirkens biskopper tror ikke på Bibelen.« Sådan ytrede en af de imamer, som også er kendt i den bredere offentlighed, sig for et stykke tid siden. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på dette udsagn, da jeg læste JP's leder 11/4. At rakke ned på folkekirken er en udbredt sport, både blandt muslimer, katolikker venstreorienterede og nu også i JP's debatsektion. Men hvad nu hvis den interne debat i folkekirken, det at ikke alle dens medlemmer er bibelfundamentalister, hvad nu hvis selve folkekirkens rummelighed er dens styrke? En præst der siger, at han ikke tror på Gud, er sikkert forargelig. Men er denne provokerende forargelse ikke sundere end den manglende selvkritik, man f.eks. finder i islam, hvor selv de såkaldt kritiske muslimer ikke vil sætte spørgsmålstegn ved Koranen? Folkekirken afspejler den rummelighed, der er kendetegnende for det danske samfund og Gud ske lov for det. Vi har ikke brug for mere fundamentalisme med alle dens illusioner om, at man opnår tryghed ved at slå forstanden fra. Vi har brug for at værne om folkekirken, der er så dansk, at det næsten gør ondt. Det gør vi bedst, hvis vi respekterer dens rummelighed og tolerance. Karen M. Larsen

adjunkt, Løjtegårdsvej 30 B, Kastrup

Tyrkiet er kandidatland

EU HANDLER om samarbejde, men historien er desværre fuld af eksempler på det modsatte. Vi må derfor lære af historien og undgå fortidens konflikter. Dansk Folkeparti gør imidlertid det modsatte, når det i en annoncekampagne advarer mod Tyrkiets mulige medlemskab af EU. I stedet for at se det positive i, at endnu et europæisk land ønsker at tilslutte sig de fælles europæiske værdier, fokuserer DF på alle tænkelige fordomme. DF beskylder bl.a. Tyrkiet for at være styret af militæret og for at ønske sig et præstestyre. DF-kampagnen er konfliktskabende og ødelæggende for demokratiudvikling og samarbejde. Kampagnen bærer tydeligt præg af at have intern dansk vælgertække for øje. Efter min mening er det overordentligt vigtigt, at vi fortsætter samarbejdet med Tyrkiet, så vi kan påvirke det i en positiv, demokratisk retning. Derfor må vi holde fast i, at Tyrkiet er kandidatland.
Rasmus Prehn folketingskandidat (S), Hellekisten 15, Svenstrup

Hvad mener V om Tyrkiet?

DET ER SELVFØLGELIG glædeligt, når gode Venstre-kandidater til Europa-Parlamentsvalget taler mod Dansk Folkepartis smagløse kampagne mod Tyrkiet. Hvor savnede vi en tilsvarende afstandtagen fra DF's fremmedfjendtlige retorik under sidste valgkamp, hvor Venstre selv var langt ude bl.a. med valgannoncen med de unge indvandrerdrenge foran retten. Alligevel klinger Venstre-kritikken hult, når man ved andre lejligheder kan høre Venstre-folk udtrykke mere end almindelig skepsis over for Tyrkiets optagelse i EU. Taler Venstre rent ud af posen i denne sag?

Johannes Lebech

EP-kandidat (R), Parkvej 130, Holstebro

Behov for topledelse i forsvaret

HVOR I regeringens forsvarsoplæg er den topledelse, der skal stå for den operative ledelse af dansk forsvar, ude som hjemme? En fælles operativ ledelse - Danoc - af forsvarets opgaver totalt set hjemme som ude vil lettere og hurtigere kunne løse problemer - og spare en masse penge. Faciliteterne er allerede klar i Karup efter Enhedskommandoen. Næste niveau vil så naturligt være produktionsleddet - nemlig regimenter, flåde- og flyvestationer. For hærens vedkommende ikke brigader, der reelt set ikke er opstillet eller indsat siden 1864. T. M. Møller

oberstløjtnant, Limbekvej 1, Søgaard, Aabenraa

Præst farer hidsigt frem

DEN UTROLIGT troende pastor Hansen fra Middelfart har set "The Passion" (JP 11/4). Mens han har gnasket sine popcorn, har han mæsket sig i Herrens lidelse. For han tror, han har set Jesus. Det tror jeg ikke. Jeg tror, han har set en splatterfilm med en sminket skuespiller. Denne ringe tro provokerer den utroligt troende til at fare løs med en hidsighed så blodomtåget som tæskene i filmen. Sig så ikke at voldsfilm ikke avler vold . Johs. H. Christensen sognepræst, Skovshoved

Optimismen vil gå fløjten

ET REGERINGSSKIFTE nu vil ødelægge de gode takter i dansk økonomi. Hvis socialdemokraternes seneste udspil bliver ført ud i livet, så vil optimismen i Danmark gå fløjten. En ny S-regering vil først og fremmest øge ejendomsskatterne og sløjfe de nye skattelettelser, som den borgerlig-liberale regering har indført. Det vil ramme forbruget og sætte opsvinget i stå. For at gøre ondt værre vil den tvungne skat på lønnen, de såkaldte SP-bidrag på 2 pct. formentlig koste 10.000 arbejdspladser over to år. Virksomhederne skal også holde for med en afgift på lønsummen, der vil koste 2.000 arbejdspladser. Yderligere vil oppositionen vedtage en miljøplan, som ifølge Fødevareøkonomisk Institut og Danmarks Miljøundersøgelser vil koste mellem 17.000 og 27.000 arbejdspladser og belaste statskassen med 6 mia. kr. om året. Efter at danskerne har ligget underdrejet på grund af de internationale konjunkturer, vil S nu sabotere opsvinget. Mogens Lykketoft gør det ikke lettere at være dansker. Mogens Vad

EP-kandidat (V), Viggo Rothes Vej 45, Charlottenlund

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.