Systemsvigt
I JP 27/3 kan vi læse om en familie fra Armenien, der efter syv år fortsat venter på en afgørelse af, om de må blive i Danmark. De har ifølge JP gentagne gange fået afslag på deres ansøgninger. Deres første opholdsland var åbenbart Tyskland. Hvorfor rejser de så ikke derned?
Faderen har fået kræft. Det er da synd, men det skyldes ikke hans ophold i Danmark. Sønnen, der nu er 19 år, er spastiker. Det er en lidelse, der kan behandles andre steder end i Danmark. Som nævnt er deres første opholdsland Tyskland, og der kan behandling også ske, hvis de får lov til at blive. Moderen får det dårligere og dårligere af at passe sønnen, og hun viser med fagter (kan hun efter syv år ikke dansk?), at hendes håndled og skuldre har det skidt.
Borgmester Torben Hansen (SF) mener, at det er deprimerende, at System-Danmark passivt har set til gennem så lang tid. Det har Danmark da ikke, der er givet afslag et dusin gange, så hvor har systemet svigtet?
Ved ikke for længst at have sendt dem ud? Det ville også have været optimalt, såfremt JP's journalister ville udvise lidt større objektivitet og realisme. Det er ikke rimeligt, at Danmark skal bruge ressourcer på gentagne ansøgninger, hvorved der går alt for mange år. Familien burde for længst have været sendt videre, enten til Tyskland eller Armenien. Det ville have været mest rimeligt for alle parter.