Regeringen satser fokuseret, ikke snævert

I JYLLANDS-POSTEN 26/3 kritiserer Per G. Gotfredsen, udviklingsdirektør i Dansk Handel & Service, regeringen for at satse for snævert med oprettelsen af en fond for højteknologisk udvikling.

Argumentet er, at de arbejdspladser, regeringen ønsker at skabe, kun realiseres, hvis vi skaber et marked for vores produkter. Derfor mener Per G. Gotfredsen, at der er behov for ikke blot at styrke den højteknologiske forskning, men også forskning i afsætningsøkonomi, markedsføring og ledelse.

Jeg er meget enig. Vi skal ikke satse på højteknologi for højteknologiens skyld. Formår vi ikke at sprede den nye viden og teknologi ud til virksomhederne, så de kan anvende den kommercielt, så opnår vi heller ikke de store samfundsøkonomiske gevinster, regeringen stiler efter.

I den sammenhæng er det vigtigt, at regeringens politik ikke blot understøtter den forskningsdrevne innovation i virksomhederne, men også den mere markedsnære. Kunde-leverandørrelationer, praktisk knowhow, design og markedsføring er alle parametre, som for størstedelen af de danske virksomheder spiller en langt større rolle end nye forskningsresultater. Netop derfor har regeringen - for at supplere sin højteknologiske satsning - igangsat et arbejde med henblik på at styrke kvaliteten af de danske rammebetingelser for den markedsnære innovation.

Fortsat forskning

Danmark skal fortsat forske i afsætningsøkonomi, markedsføring og ledelse. Produktudvikling er ikke alt. Nutidens kunder efterspørger i stigende grad varer, der også rummer en oplevelse eller et samlet koncept, og det skal danske virksomheder naturligvis formå at udnytte.

Jeg tror imidlertid ikke, at vi sikrer et bedre kommercielt udbytte af højteknologisk forskning gennem øget forskning inden for afsætningsøkonomi, markedsføring og ledelse. Jeg tror derimod, at øget samspil mellem offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder er en bedre vej at gå. Internationale benchmark-analyser peger da også på, at det er her, "skoen trykker".

Målsætningen med regeringens fond er derfor ikke blot at fremme forskning, men også innovation inden for højteknologi. Fonden skal satse på særligt løfterige områder, hvor de erhvervsmæssige interesser er åbenbare, og hvor Danmark samtidig har særlige forudsætninger og muligheder. Derfor vil der også blive stillet krav om samspil mellem offentlige videninstitutioner og virksomheder ved tildeling af støtte fra fonden.

Jeg mener ikke, at regeringens satsning på nanoteknologi, bioteknologi samt informations- og kommunikationsteknologi er for snæver. Skal et lille land som Danmark klare sig i den internationale konkurrence, er vi nødt til at satse hårdere på nogle få strategiske forskningsområder. Smøres forskningsmidlerne ud som et tyndt lag på mange områder, risikerer vi, det fører til middelmådige resultater. Og middelmådighed er det sidste, regeringen vil stræbe efter.

Alt afhænger godt nok af øjnene, der ser.

Men jeg mener ikke, det er rigtigt, at regeringen satser snævert - men derimod fokuseret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.