Leder: Usikre miljøvilkår

DET VIGTIGSTE REDSKAB til yderligere begrænsning af vandmiljøets forurening bliver en afgift pr. kilo fosfor i dyrefoder, som formodes at kunne reducere udledningen til det halve over en periode på 10 år.

Kvælstofforureningen skal yderligere reduceres med 13 pct. over perioden, og dertil skal braklagte randzoner på 10 meters bredde sikre effektivitet i dette fortsatte - lad os kalde det - politiske miljøeksperiment.

Det fremgår da også af det smalle politiske forlig, som i går blev indgået mellem regeringen og partierne Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, at parterne er enige om at følge udviklingen tæt gennem perioden med mulighed for at skærpe bestemmelserne, hvis det viser sig, at de tilsigtede resultater ikke opnås.

Det vidner om, at forligsparterne ikke er for sikre på sig selv i denne yderst vanskelige sag. Men partierne, som forlod forhandlingerne, kan også risikere at svinge miljøfanen så højt, at de risikerer at miste fodfæstet.

Sådan er vilkårene, men selv om det seneste døgns forhandlinger førte til en fordobling af forligsperioden med den forøgede usikkerhed, det nødvendigvis må medføre, når så meget kan ændre sig både i miljøet og i dansk politik over så lang en periode, er det alligevel tilfredsstillende, at enkelte partier påtager sig det nødvendige ansvar for at komme videre.

Vandforureningen er et særdeles følsomt område. Tænk bare på de døde hummere, som satte sindene så voldsomt i bevægelse tilbage i 1980'erne, eller Mariager Fjords iltsvind og fiskedød for nogle år siden.

Naturen påvirkes - mennesker ligeså, og naturen tager også sig selv til rette, men under alle omstændigheder er de omgivende haves tilstand forbedret gennem en længere årrække bl.a. som følge af mindre kvælstofforurening. Det kan man de fleste steder i landet forsikre sig om ved at betragte det rene klare vand, som i dag er mest almindeligt. Vandrensningsprojekter er lykkedes, og miljøsyndere er afklapset.

Landbruget har gennem ændrede produktionsmetoder også ydet broderparten til de nuværende tilstande, og det er tilfredsstillende. Men da andre områder af landbrugsproduktion er kommet i fokus i mellemtiden, er det fremdeles stadig landbruget, det 10-årige politiske forlig er rettet imod. Den gennem længere tid så stærkt omdiskuterede svineproduktion truer til tider med at sprænge rammerne for det miljømæssigt bæredygtige i et land, hvor naturressourcerne er så begrænsede, at de konstant må vogtes for ikke at sættes over styr.

Det store problem er i dag, at selv om regeringen påberåber sig, at de hidtidige vandmiljøplaner har ført til de ønskede mål, er eksperterne fortsat delt i spørgsmålet. Det kan være et spørgsmål om metoder, men dermed hersker der fortsat en betydelig usikkerhed, uanset om forliget nu er smalt eller bredt, og af samme grund må øget forskning på området hilses velkommen.

Partierne, som afstod fra at deltage i forliget, bør også tænke sig godt om. For det er for billigt at bruge et så følsomt område til uansvarlig selvprofilering, men det kan også være en risikabel sag, hvis ansvarets time pludselig melder sig og kræver bæredygtig politik. F. eks. er der betydelige hensyn til beskæftigelsen at tage.

I mellemtiden må regeringen skærpe den løbende overvågning ganske betydeligt, så det er muligt at gribe ind, som forliget også forudsætter. Det bør ikke blot gælde den konkrete forurening, men bør også under disse vanskelige vilkår udstrækkes til at gælde uhensigtsmæssige udvidelser af svineproduktionen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.