Skal den kriminelle lavalder hæves?

Den nye regering vil hæve den kriminelle lavalder til 15 år. Støtter du det forslag?

Artiklens øverste billede

Danskerne er delt i to lige store blokke, når det gælder spørgsmålet om den kriminelle lavalder.

Det viser en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har lavet for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Knap 51 pct. af vælgerne er imod, at den socialdemokratisk ledede regering vil hæve den kriminelle lavalder fra 14 år til 15 år, mens 44 pct. af vælgerne støtter forslaget.

Den statistiske usikkerhed er på plus/minus tre procentpoint, hvilket betyder, at andelen af tilhængere og modstandere er lige stor.

Skarpe protester i 2010

Med støtte fra Dansk Folkeparti sænkede VK-regeringen med virkning fra den 1. juli 2010 den kriminelle lavalder fra 15 år til 14 år.

Det skete trods regeringens ungdomskommissions anbefalinger og under skarpe protester fra den daværende opposition og eksperter.

I regeringsgrundlaget fra S-SF-R-regeringen står der, at den kriminelle lavalder skal sættes op fra 14 år til 15 år.

Venstres retsordfører,Karsten Lauritzen, tolker meningsmålingen som en støtte til VK-regeringens linje.

»Mange har troet, at når man sænker den kriminelle lavalder, fører det til, at en 14-årig kan komme i fængsel. Det har aldrig været meningen. Meningen har alene været, at man skulle stilles for en dommer og få en sanktion, andet end fængsel. Jeg er glad for, at over 50 pct. bakker op om vores linje trods denne misforståelse, og hvis man får afklaret den misforståelse, så vil endnu flere bakke op,« mener Karsten Lauritzen.

Karsten Lauritzen siger, at det er vigtigt, at 14-årige, der begår kriminalitet, mærker konsekvensen.

»Når man som 14-årig kan hugge en bil eller kaste med brosten efter politiet, som vi så unge gøre det i Gjellerup-parken i sidste uge, skal det have en konsekvens. Det, at man kommer for en dommer, har en helt anden præventiv, forebyggende effekt, end at ens forældre bliver kaldt til en samtale på kommunen. Det er fuldstændig uacceptabelt, at f.eks. bandemiljøet får unge under den kriminelle lavalder til at begå kriminalitet, fordi de ved, at de ikke kan straffes,« siger Karsten Lauritzen.

Opgør med »symbolpolitik«

Justitsminister Morten Bødskov (S) tolker resultatet af Rambøll-målingen som udtryk for støtte til den nye regerings linje.

»Nedsættelsen af den kriminelle lavalder løser ikke - og har ikke løst - problemerne med ungdomskriminalitet. Den tidligere regering valgte symbolpolitikken og undlod at tage fat om årsagerne til problemerne. Den nye regering vil straffe konsekvent, men samtidig sætte stærkere ind over for unges asociale adfærd. Vi skal øge politiets tilstedeværelse i bl.a. visse udsatte boligområder og øge samarbejdet mellem bl.a. politiet og de sociale myndigheder, så der bliver grebet ind, før det ender i alvorligere kriminalitet,« siger Morten Bødskov

Det sociale system skal tage sig af de 14-årige, som begår kriminalitet, siger han.

»Det kan ultimativt betyde tvangsfjernelser af de unge, så de kommer væk fra de områder, hvor de er genstand for problemer. Det regime kører i dag og vil fortsætte,« siger Morten Bødskov.

Hvad mener du? Skal den kriminelle lavalder hæves fra 14 til 15 år?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.