Fortsæt til indhold
Debat

Skal det være forbudt at købe sex i Danmark?

Når Norge senere i dag ventes at vedtage et forbud mod købesex, vil Danmark være det eneste nordiske land, hvor det er lovligt at købe sex.

I Sverige har det være forbudt at købe sex siden 1999, og nu er Finland og Norge ligelede ligeledes med på vognen, hvilket kan udvikle Danmark til at blive Nordens bordel eller affaldsplads for prostituerede, som nogen har udtrykt det.

Det skønnes, at der i dag er 6.000 prostituerede i Danmark, hvoraf 2.500 er udlændinge og cirka 10 pct. af disse er kommet til landet via menneskehandel.

Netop på sidstnævnte område oplevede politiet i 2007 en stor stigning i antallet af sigtelser og anmeldelser. Faktisk var der flere anmeldelser og sigtelser i 2007 end i de fem foregående år tilsammen.

  • Skal Danmark være det eneste land i Norden, hvor det er lovligt at købe sex?
  • Skal det gøres delvist ulovligt, så man ligesom i Finland gerne må købe sex af en prostitueret, der arbejder for sig selv og af lyst?
  • Hvilke positive og negative sider ser du ved at gøre købesex ulovligt?

Deltag i debatten herunder: