Myten om det trængte danske sprog

Som universitetsansat (og som offentligt ansat i al almindelighed) kniber man sig ind imellem i armen og spørger sig selv, om det mon er os, de tænker på, de kære politikere.



Spørgsmålet meldte sig igen i en tv-avis, hvor en politiker med bekymret mine udtrykte frygt for, at det danske sprog skulle blive hjemløst ved de højere uddannelser.



Den frygt er heldigvis ubegrundet. Modersmålet genlyder dagligt i undervisningslokaler landet over, og der produceres en lind strøm af rapporter og artikler på dansk. Skal man drive forskning på et universitet, må man imidlertid også kunne udtrykke sig på engelsk. Sådan er det i Danmark, og sådan er det i andre lande.



Når man med rette forventer af os, at vi publicerer i internationale tidsskrifter, deltager i udenlandske konferencer, i bedømmelsesudvalg med deltagere fra udenlandske universiteter, underviser udlændinge på internationale hold, osv., forudsætter det alt sammen, at vi behersker det engelske sprog på et passende niveau.



Rollemodeller

Det er imidlertid ikke herfra, truslen mod modersmålet udgår. Man bliver ikke dårligere til dansk af kontakten med et andet sprog. Tværtimod skærper det den sproglige opmærksomhed og interesse.



De bedste af vore engelske og amerikanske kolleger er i øvrigt gode rollemodeller. Som vi netop har oplevet ved Barack Obamas indvielse, har man i disse lande en stærk tradition for at gøre sig umage med sproget.



Det gør man ikke kun ved festlige lejligheder. Også mange faglige tekster har litterære kvaliteter.



Når de bedste af vore engelske kolleger udtrykker sig bedre på engelsk, end vi gør på dansk, er det altså ikke fordi, deres sprog fortrænger vort.



Den virkelige grund er, tror jeg, at vi savner en tilsvarende tradition for at arbejde og lege med sproget. Den kærlighed til modersmålet, som vi besynger i fædrelandssangene, lever og ånder ikke rigtigt i dagligsproget, i sms'er og mails og avisartikler.



Får man indimellem en tekst, hvor omhu, kreativitet og inspiration går op i en højere enhed, er det som at finde en kilde i ørkenen.



Dem kunne der være flere af, hvis vi ville. Det forudsætter imidlertid, at vi forholder os til sproget.



Eksempelvis kan der være god grund til at bekæmpe tilfældige blandinger af danske og engelske gloser i uskønne sætninger, som vist først og fremmest skal demonstrere talerens kosmopolitiske niveau.



Men sproget skal også have lov at blomstre. Fantasien og omhuen i ordvalget er mindst lige så vigtige som korrektheden, hvis sproget for alvor skal svinge.



Hvis ikke forholdet til modersmålet skal ende som et rent fornuftsægteskab, må vi altså forholde os meget mere aktivt til det.



Og det bliver man faktisk tvunget til, når man indimellem skal udtrykke sig på et andet sprog.



Fantasien og omhuen i ordvalget er mindst lige så vigtige som korrektheden, hvis sproget for alvor skal svinge.”



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen