Bryd murene ned

JP-SVAR TIL indlæg 25/7: P.H. Bering (25/7) forsvarer Søren Espersen og angriber mig for at have sagt, at DF's islamfjendtlighed var udtryk for ”had”.

Udtalelser fra ledende DF'ere som »der går en lige linje fra ham, der giver sin datter tørklæde på om morgenen, og til dem, der sprængte World Trade Center i luften«, »Islam er en terrorreligion«, »tørklædet er at ligestille med hagekorset« er for PHB ikke udtryk for hadefuldhed, for »det er ikke udtryk for had at konstatere, at noget er skadeligt og livsfarligt - og det er islam«, siger han.



Jeg er ikke enig. I modsætning til de to DF-stridsmænd mener jeg, at man godt kan møde anderledes troende uden at forfalde til den slags hadefulde udtryk.



Lyt til, hvad Barack Obama sagde i Berlin om at bryde mure ned mellem kristne, muslimer og jøder.



Skal det lykkes at udrette noget positivt i denne verden, kræver det respekt og tålsomhed - ikke had og intolerance.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen