Så bliv da væk, Krarup!

Det er aldrig godt, når man ikke bliver forstået. Jeg forstår også sydslesvigerne, når de ikke bare vil have påduttet danskheden i den Søren Krarup'ske aftapning. Det vil jeg heller ikke - og heldigvis er vi da flere, der mener det.

Han antyder selv - ganske vist indirekte - en mulig forklaring på mindretallets reaktion. Han slutter nemlig sin kronik (12/7) af med at citere, hvad danske rigsdagsmænd, valgt til Det Nordtyske Forbunds rigsdag, sagde i 1867: »Vi er danske og vil forblive danske.«

Tilsyneladende er Krarup blevet stående på dette standpunkt. Fred være med det - andet er der vel ikke at sige om det. Historisk bevidste mennesker ved, at tider forandrer sig. Fornuftige mennesker vil tilføje - ja, gud ske lov for det.

Verden forandrer sig
Alle i Sydslesvig er åbenbart imod den pensionerede, men stadig meget aktive pastor og den alt for indflydelsesrige folketingsmand. Det gælder Flensborg Avis, det gælder såvel elever som lærere på Duborgskolen, og det gælder Grænseforeningen. Alle er de forkert på den. Duborgskolens rektor burde efter Krarups mening have sat tingene på plads - vel at mærke den plads, som pastoren mener er den rigtige.

Krarup kan ikke lide udtryk som ”dansk og mangfoldig” eller Grænseforeningens nye slogan ”For en åben danskhed”. Og hvad så? Verden forandrer sig, nye ord og betydninger kommer i omløb. At ville tale om en entydig danskhed eller om en grænserevision - selv som et håb - er jo anakronismer, så det batter.

Krarup har efter eget udsagn fra barnsben følt sig solidarisk med og forpligtet på de danske syd for grænsen. Udmærket, og hvad så?

Det er vi vel mange, der har - også vi, der er vokset op i grænselandet. Men vi er også mange, der også har konstateret, at nye tider kræver nye udtryk. Det er vel det samme, som mange unge i Sydslesvig og Flensborg Avis som offentlighedens talerør blot giver udtryk for.

Søren Krarup tvivler på, om det danske mindretals ledelse - som vel er demokratisk valgt - ved, hvad det vil sige at være dansk. Det tvivler jeg nu ikke på. Til gengæld tvivler jeg på, om Krarup selv ved det i det Herrens år 2008. Jeg var lige ved at skrive ”i disse moderne tider”, men da det jo er et fyord i Krarups ordbog, tog jeg mig i det og lod være.

Jeg tvivler også mere og mere på, om han føler sig hjemme i Sydslesvig. På trods af alle de indflydelsestunge hverv, han har som folketingsmand. Hvis det er tilfældet, at han ikke føler sig hjemme og velkommen, vil jeg rose det danske mindretal for i den grad at have fingeren på tidens puls.

Så mit råd til Krarup skal i al sin enkelthed være: Bliv væk.

En tankegang, han i øvrigt selv er inde på i kronikken.