Leder: Roskildesyge
NÅR EN BANK bryder sammen, kun få uger efter at dens direktører har solgt deres aktier og scoret en milliongevinst, rejser det naturligvis en række spørgsmål.
De øvrige aktionærer, som taber deres investeringer, kan med rette spørge, om de er blevet foreholdt oplysninger, som bankens ledelse havde kendskab til.
Det er da også, hvad en kreds af aktionærer i den ruinerede Roskilde Bank gør.
Bankens private kunders opsparing er stort set sikret gennem Garantifonden. Men aktionærerne har mange penge i klemme, fordi bankens markedsværdi er faldet betragteligt. Hvorfor gik banken ikke i tide ud af de problematiske erhvervs- og ejendomsengagementer, som bragte den i krise? er det naturlige spørgsmål.
Det er naturligvis muligt, at bankens direktion og dens bestyrelse har troet på, at ejendomsmarkedet ville rette sig. Men hvis det er tilfældet, er der tale om en fuldstændig uacceptabel naivitet.
For i snart to år har det danske ejendomsmarked været pustet så kraftigt op af spekulanter, at boblen måtte briste, som den gjorde internationalt.
Signalerne har ikke været til at tage fejl af. Men de er tilsyneladende ikke blevet observeret i direktions- og bestyrelseslokalerne i Roskilde Bank. For i så fald ville en kompetent bestyrelse naturligvis have spurgt direktionen, om banken foretog sig det rigtige.
Men værre er det naturligvis, hvis direktionen og bestyrelsen havde en klar fornemmelse af, at den var gal. For hvis man tror på, at bankens aktier er gode og solide papirer, hvorfor sælger man så sine aktier?
Hvis den påfaldende store handel med ledelsens aktier kun få uger før sammenbruddet er foretaget med baggrundsviden om, at der var problemer, kan der være tale om insiderhandel. At bankens ledelse løbende har været i kontakt med Finanstilsynet gennem det seneste år, kunne indikere at den havde en viden, som andre aktionærer naturligvis burde være delagtiggjort i.
Om der er tale om insiderhandel eller blot om manglende kompetence, er for så vidt ligegyldigt, når pengene fosser ud af banken som et økonomisk tilfælde af roskildesyge.
Bankens ledelse, dens bestyrelse og direktion burde uden tøven selv have taget konsekvensen af deres fejlvurderinger og tilbudt at træde tilbage.