Multikulturel berigelse

EFTER AT det er lykkedes venstrefløjen i smukt samarbejde med Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet at skaffe landet en multikulturel berigelse på halsen, har vi fået helt nye ord og begreber ind i samfundsdebatten.

Ord som integration, kønslemlæstelse og æresdrab var for blot 20-30 år siden rimeligt ukendte. Nu er de hver mands eje. At ambassader og Dannebrog skulle bombes og brændes som følge af multikulturel utilfredshed med nogle tegninger i en dansk avis, var der for år tilbage ingen, der i deres vildeste fantasi ville have kunnet forestille sig.



Ej heller, at en politiinspektør som følge af den multikulturelle infiltration af det danske samfund skulle finde det fornødent at udtale, at jøder gør bedst i at holde sig borte fra Nørrebro, hvis de vil undgå ballade. Det lyder som noget fra Besættelsen i nazitiden, men er ikke desto mindre Danmark anno 2008. Ligeledes er det også i Danmark anno 2008, at den multikulturelle berigelse blandt andet kommer til udtryk i form af dødstrusler mod debattører og tegnere, der gør brug af deres legitime ytringsfrihed.



Sidste skud på stammen med alle disse multikulturelle velsignelser er det såkaldte æresdrab på en 31-årig dansk kvinde med pakistansk baggrund.



Straffet med døden

Den 31-årige kvinde blev dræbt af sin svoger, angiveligt fordi hun kun havde født to børn og ikke kunne føde flere. Derfor skulle hun straffes med døden. Hun blev skudt for øjnene af sine to døtre på hhv. seks og otte år, og er nummer seks i rækken af danske kvinder, der er blevet dræbt som ofre for, hvad justitsminister Lene Espersen (K) i et svar til Folketinget i august 2006 har betegnet som »kulturelle eller religiøst betingede normer.«



Metoderne i disse multikulturelt berigende drab er ofte af uhørt brutalitet. Således blev i 2002 den kun 14-årige dansk-kurdiske pige Sonay Muhammad smidt i Præstø havn af sin far, medens hun stadig var i live, men bevidstløs. Hun havde efter faderens opfattelse tilegnet sig for mange danske normer.



Da den 20-årige Nazia Hussain med pakistansk baggrund i 1996 meddelte sin mand, som i øvrigt også var hendes fætter, at hun ville skilles, blev hun kvalt med et slips og fik halsen skåret over af sin fem år ældre bror.



Hendes mand og hendes to andre brødre deltog i henrettelsen som tilskuere.



Uhyrligheder

Efter at politikredsene i 2006 blev pålagt at indberette sager, hvor der var mistanke om såkaldt æresrelaterede forbrydelser, havde Rigspolitiet ved udgangen af 2007 modtaget 213 indberetninger, medens krisecentrene samme år oplevede en stigning på 70 pct. i henvendelser fra piger med indvandrerbaggrund.



Alle disse multikulturelle uhyrligheder, herunder også piger, der under trusler og tvang bliver sendt til kønslemlæstelse i deres muslimske hjemlande, er det fortsat tabubelagt og politisk ukorrekte at påpege og debattere.



Tortur skræmmer

Til gengæld er der fuld turbo på skruen, når hele den politisk korrekte garde anført af Det Radikale Venstre ryger op på barrikaderne for at forsvare de to tunesere, der havde planlagt at give tegneren Kurt Westergaard en langsom og brutal død ved kvælning.



Dette multikulturelt berigende par risikerer tortur, hvis de bliver udvist til Tunesien, lyder det forargede hyl.



Måske.



Men det burde de jo så have tænkt på, inden de planlagde selv at torturere Kurt Westergaard til døde ved kvælning.



I øvrigt er påstandene om, at de skulle blive udsat for tortur, ret tvivlsomme. I lande som Tunesien får profetens forsvarere normalt heltestatus.











Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen