En ny mission for Europa

DA JEG rejste hjem fra det europæiske topmøde, følte jeg mig beklemt. Den irske folkeafstemning havde rokket ved de europæiske lederes selvtillid.

Jeg har altid ment, at Storbritanniens styrke i verden krævede engagement i Europa, ikke isolation. Så jeg følte ikke, at jeg kunne affærdige resultatet uden videre. Det er jo netop sådan, at 50 pct. af Europas 500 millioner borgere i dag mener, at EU-medlemskab er positivt. For 20 år siden var det tal 75 pct.



Vi gør ikke det rigtige for Europa, hvis ikke vi lytter til befolkningerne. De har berettigede klager - regnskab der ikke er godkendt, udgifter til medlemmer af parlamentet og landbrugspolitikken. Selvfølgelig kan EU være frustrerende at arbejde med - sommetider diskuteres nytteløse detaljer, nogle gange er institutionerne unødvendigt bureaukratiske.



Men der er et mere grundlæggende problem. For mine forældres generation, som var plaget af økonomisk depression, fascisme og krig, stod EU for en klar mission. En mission om at samle folk efter et frygteligt årti, hvor dets ledere havde revet dem fra hinanden.



Nedarvede minder

Min generation har ingen minder om de begivenheder, der lå til grund for dannelsen af EU. Min forbindelse til den tid er arvet. Min mor er født i Polen, min far i Belgien. Fra mine tidligste år indså jeg nødvendigheden af politik, til enhver tid den bedste løsning.



De begivenheder, der har påvirket min generation, er Murens fald og 11. september. EU har brug for en ny mission, som afspejler denne generations håb og bekymringer.



Nutidens risici er globale. Der er ikke en national løsning på kreditkrisen, på forsyningssikkerhed, på klimaforandringer eller på terrorisme. Disse trusler er i sagens natur grænseoverskridende. Globale institutioner er for svage til at tackle dem, og nationalstaterne er for små. Vi har brug for EU. For det første står vi foran den dobbelte trussel om klimaforandringer og energisikkerhed. Hvis vi ikke tager de rigtige beslutninger nu, så vil drivhusudledninger stige, og vi vil være afhængige af knappe olie- og gasleverancer. Det er nødvendigt, at EU indleder en energirevolution, som fører til lavere CO -2 -udledning.



Verdens største marked

For det andet har Europa det største indre marked i verden. Men det er ikke færdigudbygget.



Vi skal fuldføre det ved at gøre det let for murere og tømrere, revisorer og arkitekter at sælge deres tjenester over hele Europa.



I stedet for at give efter over for protektionistiske kræfter, så skal Europa skubbe på for en ny global handelsaftale.



Sikkerheden er truet

For det tredje er Europas sikkerhed truet uden for vores grænser af konflikt, ustabile stater og terrorisme. Om 10 år bør vi derfor kunne se tilbage på en tid, da Balkan blev normaliseret. Tyrkiet vil være medlem af EU og agere bro til den muslimske verden. Vi vil diskutere, hvordan vi sikrer adgang til EU's marked for lande i Nordafrika og Mellemøsten, så det kan fungere som et holdepunkt for stabilitet og demokrati. Og EU og NATO- samarbejde skal sikre mere effektiv krisehåndtering.



Alle er praktiske problemer, hvor samarbejde er løsningen. EU's oprindelige opgave var historisk, endda poetisk.



Måske er vi kommet ind i en periode, da EU skal finde prosaen frem, definere sin rolle og stå fast ved den. Jeg mener, det er den bedste måde at genvinde folks tillid til det europæiske projekt på. Hvis vi sætter fokus på de rigtige emner, så kan EU's sag forsvares. Ja, rent faktisk, så skal EU's sag forsvares.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen