EU-frugt mod fedme

PRØV ENGANG at se Dem om, næste gang De går på gaden, og det vil højst sandsynligt stå lysende klart, at en europæisk fedmeepidemi ikke længere er et skræmmende fremtidsscenarium.

Blandt de europæiske skolebørn er godt hver fjerde barn overvægtigt, og hele fem millioner skolebørn lider af decideret fedme.

Nutidens fede børn bliver ofte til fremtidens syge voksne, så det er ikke statistikker, man kan sidde overhørig. Der er brug for en stor indsats på alle fronter, hvis vi skal få styr på de bugnende taljemål.

EU har også en rolle at spille, og derfor har jeg netop lagt et forslag på bordet, hvor vi årligt stiller mere end 670 millioner kroner til rådighed for en europæisk skolefrugtsordning for børn mellem seks og ti år.

Fonden har til formål at bidrage til, at de europæiske skolebørn får smag for frugt og grønt, og den bliver medfinansieret af de medlemslande, der ønsker at deltage i den frivillige ordning. Målet er at lære Europas børn og unge bedre kostvaner ved jævnligt at give dem adgang til sunde fødevarer, som de ellers ikke ville have spist.

Fedme og overvægt er et problem i hele Europa, og konsekvenserne af en fedmeepidemi rækker langt udover det enkelte menneskes ve og vel.

Der er for eksempel også spørgsmålet om større pres på sundhedssektoren, stigende omkostninger til læger og hospitaler, og en negativ påvirkning af samfundsøkonomien pga. nedsat arbejdsevne og flere sygedage.

Strategi som svar
Kommissionens svar på dette problem er at finde i EU's strategi om de problemer, der opstår i forbindelse med dårlig ernæring, overvægt og fedme, og som skolefrugtsordningen er en del af.

Det ville imidlertid være naivt at tro, at vi kan få bugt med fedmeepidemien ved blot at dele gratis frugt og grønt ud til skolebørn. Men det er et godt udgangspunkt.

Der er klart videnskabeligt belæg for, at en sund kost er en forudsætning for et slankere taljemål, og at frugt og grønt er med til at mindske risikoen for alvorlige sygdomme i voksenlivet som f.eks. hjertesygdomme og kræft.

Nøglen til sund kost
For de lidt ældre generationer, hvor madpyramiden var en del af barnelærdommen, er der ingen tvivl om, at frugt og grønt i rigelige mængder er nøglen til en sund daglig kost.

Denne leveregel synes desværre at være gået af mode. I EU er det faktisk kun grækerne, der lever op til Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger om mindst 400 gram frugt og grønt om dagen.

I Danmark har forskere fra Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab påvist, at danske børn i gennemsnit spiser 241 g frugt og grønt om dagen, dvs. omkring halvt så meget som anbefalet.

Bedre kostvaner er ikke mindst vigtige for børn fra lavindkomstfamilier, hvor der er længere mellem sunde madpakker, og hvor forskning har vist, at forbruget af frugt og grønt er langt mindre end i den mere velstillede del af befolkningen.

Skal ordningerne blive en succes, er det en forudsætning, at de nationale regeringer bakker op og engagerer sig.

Jeg mener, at det er et initiativ, som gør sig fortjent til offentlige midler, for det er om noget en investering i fremtidens samfund.

Derfor håber jeg også, at de europæiske regeringer og Europa-Parlamentet vil melde sig under fanerne, så vi sammen kan tage kampen mod fedmeepidemien op.