Hyldest til Glistrup

Glistrups største bedrift var at ruske op i de eksisterende systemer, gøre op med konsensuspolitikken og rejse nødvendige spørgsmål om velfærdssamfundet.

Jordskredsvalget i 1973 var en afgørende begivenhed i den nyere Danmarkshistorie. Det var Glistrup og ingen anden, som stod i spidsen for dette oprør.

At sammenligne Fremskridtspartiet og jordskredsvalget med Ny Alliance er patetisk. Jordskredsvalget gennemrystede det politiske system. Ny Alliance bragte også rystelser, men det var snarere latterkramper end det brag, som Glistrup stod bag i 1973. Khader, Samuelsen og de andre fra den politiske varmluftsbeholder ejer ikke hans charme og begavelse, kun den komplette uforudsigelighed og totale mangel på timing har de til fælles.

Fremskridtspartiets landsmøder var et tilløbsstykke for landsbytosser, hos Ny Alliance er målgruppen storbytosserne. Men på Fremskridtspartiets landsmøder var man sikret et godt grin, og der var langt mellem de selvfede og selvsmagende typer fra Alliancen. Fremskridtspartiet leverede det folkelige engagement, det usnobbede og jordnære på godt og ondt.

Det absurde teater
Fremskridtspartiet og Glistrup var Foreningsdanmarks svar på det absurde teater. Aldrig før havde kværulanterne, læserbrevsskribenterne og brokkehovederne haft så gode ufoldelsesmuligheder, som Glistrup skabte med Fremskridtspartiet.

Dagens politiske landskab er i dag straks mere langmodigt: levebrødspolitikere, spin og selvudnævnte politiske eksperter i hobetal.

Glistrup repræsenterede det modsatte. Vi kommer nok aldrig til at se politikere, som kommer bare i nærheden af Glistrups fandenivoldskhed og provokationer.

Hvad værre er, så kommer vi nok heller aldrig til at se en politiker med samme enorme intellekt som Glistrup.

Glistrups intellekt var et paradoks, for ingen har med så stor frekvens produceret så mange vanvittige og usympatiske udsagn som ham.

Farverige udsagn
For blot at tage de mest farverige: Socialhjælpen, som skulle erstattes med offentlige grødautomater, og Danmarks forsvar, som kunne klares med en telefonsvarer, som på russisk bekendtgjorde, at ”vi overgiver os”.

Tilbage står dog også Glistrups forkastelige udfald mod ”muhamedanerne”, en racisme, som han nærmest pralede med. Det kom med rette til at overskygge Glistrups geniale sider.

Alligevel skal der lyde en hyldest til Glistrup, og den kommer fra to af de personer, der er hårdest i kritikken af den politiske linje, han stod for. Han var den mest markante person i dansk politik de seneste 40 år, hans brist og uspiselighed til trods.