Lad bare Putin blive

PRÆSIDENT i den russiske føderation, Vladimir Putin, er ikke glad for den amerikanske plan om et missilskjold i Østeuropa. Han er heller ikke glad for snart at skulle sige uigenkaldeligt farvel til magten.

Og hvor er hans kronprins?



De russiske bombefly, der, eskorteret af hhv. norske, danske, britiske, igen danske og til sidst norske jagerfly, flyver på kanten af de respektive landes territoriale luftrum, er naturligvis også en brik i dette spil.



Putin vil nemlig gerne sidde lidt længere. Russerne har fået det lidt nemmere, for Putin ved godt, at manden på gulvet, hvilket er langt størstedelen af befolkningen, nok ved, hvad de basale behov er.



De behov er det blevet nemmere at dække. Det har Putin gjort for ham, og han har også skaffet ham respekt i udlandet. Hvem ellers sætter sig op mod USA uden at skulle gå i krig for det?



Putin vil gerne kunne kalde sig præsident et par perioder til. Uanset hvad, tror jeg ikke, det er det værste, der kunne ske. Rusland er endnu ikke parat til at lade den stærke mand forlade Kreml.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen