Klippekort

DET SKORTER ikke på forslag til, hvordan mennesker over 60 år kan motiveres til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Mads Lundby Hansen fra Cepos foreslår at standse tilgangen til efterløn, og regeringen har valgt at rykke efterlønsalderen til 62 år fra 2022. Det, vi efterspørger, er retten til omkostningsfrit at rykke efterlønsalderen allerede nu.



Problemet er, at regeringen ikke tager hensyn til de mange, som kunne tænke sig at blive længere på arbejdsmarkedet i dag. Vælger man f.eks. at gå på efterløn som 62-årig, får man kun udbetalt tre års efterløn.



Gevinsten ved at blive længere på arbejdsmarkedet mindskes derfor, selv om efterlønsbidraget forøges som kompensation for de ubrugte efterlønsår. Hvis man mister muligheden for op til 15.000 kr. om måneden i efterløn ved at fortsætte på arbejdet, når man runder 60, er der ikke meget økonomisk incitament til at blive ved efter den fastsatte efterlønsalder.



Fleksibilitet



For at gøre arbejdslivet mere attraktivt burde medarbejdere fra 60 år få tilbudt et klippekort til fem års fleksibel efterløn, som kan benyttes, indtil de bliver 70. Med klippekortet har man mulighed for at nyde et par år på efterløn for derefter at vende tilbage til arbejdsmarkedet i en periode, hvis arbejdslysten igen melder sig. Den fleksibilitet kan både arbejdsmarkedet og seniorerne få stor glæde af.



Gruppen på over 50 år får også gevinst af efterlønsklippekortet. Disse vil nemlig blive betragtet som mere attraktiv arbejdskraft, hvis de kan melde klart ud til arbejdsgiveren, at de ønsker at skyde efterlønnen i en årrække og dermed blive længere på arbejdspladsen.



Hvert år går ca. 38.000 personer på efterløn, ifølge Arbejdsdirektoratet. Hvis blot hver fjerde valgte at blive et år ekstra på arbejdsmarkedet, ville det give ekstra arbejdskraft svarende til rundt regnet 9.000 fuldtidsstillinger.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen