C-holdets nødvendighed

I JYLLANDS-POSTEN 20/1 bragte man en gennemgang af en undersøgelse om fattigdom i Odense.





Også for 60 år siden var man optaget af sådanne problemer. Man snakkede om A-holdet: Dem, alle gerne ville have fingre i, dem, der kunne klare det hele. Og om B-holdet : De jævne, som man var nødt til at tage med for at få arbejdskraft nok, og om C-holdet - de fattige, de ubrugelige, dem, ingen ville have med at gøre, dem, man idømte den hårdeste af alle mulige straffe - at være overflødig.



Det hele begyndte med Paulus for et par tusind år siden - Paulus, som totalt misforstod Jesus og sammen med sine efterfølgere lavede en kristen kirke, der intet havde med den lære at gøre, som Jesus havde prædiket.



Jesus advarede os mod de falske profeter og sagde, at magt og penge var de værste af alle. Paulus indførte de romerske tanker om penge og magt som de vigtigste mål her i tilværelsen - og sådan har det været siden.



Vi oplever i dag en kamp om penge og magt, som er værre end nogen sinde før.



Langt de fleste er i dag arbejdsnarkomaner i jagten på penge og magt. De er individualister - først mig selv, så mig selv og så mig selv igen.



Der er ikke tid til kærlighed og parforhold, for enhver er sig selv nærmest.



Skilsmisser florerer som aldrig før, og hvis man ikke er alenemor, er dine børn, mine børn og vore børn mere reglen end undtagelsen i Danmark.



Op ad rangstigen



Industrien går foran i denne kamp om penge og magt. Man kan umuligt leve uden at få et nyt køkken eller nyt badeværelse, og også den danske stat er med på vognen - Danske Spil til glæde og til gavn.



I talrige, utålelige reklamer bilder vore politikere os ind, at lykken er at vinde 10 mio. kr.



Så kan man foretage et gevaldigt spring op ad rangstigen og få mere magt og flere penge - og det giver lykke, siger de.



Der er det mærkelige ved penge, at det meget sjældent er det, at man har for lidt til at føre et anstændigt og godt liv, der er problemet. Problemet er, at naboen har flere, og det er ganske forfærdeligt. Alt yder på, at vi går et forår i møde med masser af strejker og uro på arbejdsmarkedet. Sygeplejersker, plejepersonale og politibetjente vil have mere i løn. Det er nok ikke, fordi lønnen, de har i dag, er for lille - tyske sygeplejersker søger i hvert fald til Danmark, fordi lønnen her er større end i Tyskland.



Der er to problemer. De føler, at de får for lidt i forhold til de naboer, de har.



Det er ikke Dyne-Larsen og hans mia., der er problemet - det er smede og murere, der får mere, end de selv får, og det er galt.



Det er nok svært at klare dette problem, for vi får næppe disse naboer til at gå ned i løn.



Det andet problem er, at der er for lille forskel på de fattige og sygeplejerskerne. C-holdet, de fattige, får i dag så meget i kontanthjælp og andre overførselsindkomster, at afstanden er for lille i forhold til den løn, sygeplejersker og pædagoger får. Det kan vi gøre noget ved. Vi kan gøre de fattige fattigere - meget fattigere, så man kan sole sig i den rigdom, man har som pædagog, når man sammenligner sig med dem.



Det er utænkeligt, at samfundet i dag vil opgive jagten på penge og magt.



Vi blæser på det hele



At leve i et samfund, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov, et samfund i pagt med naturen uden rovdrift på de knappe ressourcer, et samfund, hvor det utopiske mål er, at man elsker sin næste, som man elsker sig selv.



Vi lever i dag i et samfund, hvor arbejdsnarkomaner blæser på familie, børn, kærlighed og godt naboskab. Det eneste, det drejer sig om, er at fortsætte med at stræbe mod de falske guder - penge og magt.



I det samfund er C-holdet en nødvendighed.



Vi oplever i dag en kamp om penge og magt, som er værre end nogen sinde før.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen