Foghs muligheder

Fogh kan håndtere asylsagen på fem forskellige måder, skriver Ralf Pittelkow.

STRIDEN OM de afviste asylansøgere, som kommer op i Folketinget i dag, er i sit politiske indhold en lille sag.



Regeringen foreslog oprindeligt, at de berørte familier kunne flytte ud af centrene efter to år. Det fik Dansk Folkeparti op på tre år. Nu foreslår løsgængeren Pia Christmas-Møller med opbakning fra oppositionen og Ny Alliance, at det kommer ned på to år igen.



Men denne lille sag kan få store parlamentariske konsekvenser.



Hvis regeringen bøjer sig, medfører det to ting: Forholdet til Dansk Folkeparti vil komme i krise. Samtidig sender den et signal til Pia Christmas-Møller og Ny Alliance om, at de risikofrit kan bringe regeringen i mindretal også i andre sager.



Hvis regeringen sætter hårdt mod hårdt, bliver stemningen i Folketinget meget spændt, og et valg kan ikke udelukkes.



Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde på sit pressemøde i går, at han agter at stå fast på aftalen med Dansk Folkeparti. Han tilkendegav også, at regeringen ikke i længden kan leve med den slags alternative flertal, som nu tegner sig i asylsagen.



Dermed søger han selvfølgelig at lægge pres på flertallet uden om regeringen. Men hans udtalelser afslører ikke, hvad han vil gøre, når det kommer til stykket.



De fem muligheder



Han har fem valgmuligheder:

Den blødeste er, at regeringen lader et flertal i Folketinget stemme Pia Christmas-Møllers beslutningsforslag igennem og retter sig efter det. Men konsekvensen er en voldsom konflikt med Dansk Folkeparti og udsigten til at blive kostet rundt af alternative flertal.



En anden mulighed er, at regeringen går i forhandling med Ny Alliance. Dermed ville man forsøge at rette op på den mærkelige fremgangsmåde, hvor sagen end ikke blev drøftet med Ny Alliance, inden man indgik en aftale med Dansk Folkeparti.



Fogh kan også presse og lokke de grønlandske medlemmer af Folketinget, hvis stemmer er afgørende (reelt vil der højst være tale om Lars Emil Johansen fra Siumut). Røster i Venstre og Dansk Folkeparti er kommet med forblommede trusler, men den slags offentlige udtalelser får kun tingene til at gå i baglås. Det er uvist, om der bliver gjort noget forsøg på en fortrolig kontakt.



Så er der den hårde måde. Den består i, at regeringen bliver stemt ned, hvorefter den nægter at følge Folketingets vedtagelse. Juridisk kan den gøre det, men politisk vil det skabe voldsom vrede. Resultatet kan principielt blive et mistillidsvotum fra flertallet, som så udløser et valg. Intet tyder dog på, at Ny Alliance og Christmas-Møller vil være med til et sådant mistillidsvotum.



Endelig findes den flinthårde måde: Fogh kan lade Ny Alliance og Christmas-Møller forstå, at han agter at udskrive valg, hvis regeringen kommer i mindretal. Det er en tungtvejende trussel for Ny Alliance, der befinder sig under spærregrænsen i meningsmålingerne og risikerer politisk udslettelse.



Blødt er skidt



Fogh vil have det dårligt med den bløde fremgangsmåde. Han har da også tidligere kritiseret Schlüter-regeringerne i 1980'erne for at finde sig i alt for meget fra det alternative flertal. Men han kunne kombinere et blødt forsøg på at tale sig til rette med Ny Alliance med bevidstheden om hårde konsekvenser, hvis det mislykkes.



»Tal blødt og hav en stor stok,« sagde den amerikanske præsident Theodore Roosevelt. Foghs stok hedder truslen om valg.



»Tal blødt og hav en stor stok,« sagde den amerikanske præsident Theodore Roosevelt. Foghs stok hedder truslen om valg.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen