Screening - nej tak

JEG ER EN kvinde på 56 år, dvs. imellem 50 og 69 år, der er sund og rask, men det er måske, fordi jeg endnu ikke er blevet undersøgt og dermed fejlfundet.



Og indrømmet; jeg føler mig ung og stadig fit for fight. jeg står på ski (langrend), når mulighed gives, endda gerne mere end 40 km op over Pallas Tunturi i finsk Lapland.



Men engang imellem misunder jeg ligefrem renerne, der går deroppe og nyder solen, udsigten og den rene luft, mens de æder af den nærende lav.



Ikke mindst deres ubekymrede liv uden idelige indkaldelser til brystkræftscreeninger.



Ja, man kan undre sig over, hvordan det kan være, at kvinders bryster og underliv kan blive mere og mere interessante med alderen: På en eller anden måde synes det sexede afløst af en higen efter mammon.



Som udsat offer vil jeg derfor gerne rette en stor tak til overlæge dr.med. Peter C. Gøtzsche, Det Nordiske Cochrane Center, for JP-kronikken 16/1, hvor der for en gangs skyld kom et videnskabeligt relateret indlæg om screening.



Jagten blev genoptaget



Men tre dage senere, 19/1, følger der så et indlæg fra Patientforeningen De Brystopererede, der - uden skelen til videnskabelighed overhovedet - argumenterer for det betimelige i, at kvinder i min alder fortsat jages uden for fredningssæson.



Jeg er imidlertid en af de jagede, der ønsker at være i fred; med både bryster og underliv i behold forstås.



Jeg har derfor et klart ønsker om ikke:



at deltage i screeningsundersøgelserne for at legalisere en yderligere skævvridning af ressourceforbruget i sundhedsvæsenet: Det ville være langt bedre at anvende kræfterne der, hvor der kunne opnås nogle kvalitetsjusterede leveår.



at mine raske og gode år skal bruges på unødig frygt for at dø af kræft eller andre sygdomme, som jeg måske aldrig får.



at risikere at blive et af ofrene for de falsk positive undersøgelsesresultater, der bevirker fjernelse af brysterne for at overleve med det formål at få kræftdødeligheden til at falde.



at komme til i tide for at blive behandlet for en sygdom, der reelt ikke engang kan helbredes, hvis den i øvrigt kunne diagnosticeres korrekt. WHO har vist også stået for dette synspunkt - og mon ikke den fortsat gør det?



at en læge, jeg konsulterer for at få en attest (i anden sammenhæng), er mere ivrig efter at undersøge mit underliv, fordi det står øverst på hans skærm, når han indtaster mit cpr-nr. Jeg takkede pænt nej, men blev ikke desto mindre sat under pres.



Jeg vil have fred



Som stadig rask vil jeg derfor gerne sige nej tak til alle invitationer, undersøgelser, patientforeninger etc.: Jeg vil bare have lov til at have mine bryster og underliv i fred.



Kan jeg mon melde mig i en forening, hvor disse basale etiske rettigheder fremgår af formålsparagraffen?



Findes den, er den næppe en forening, der er sponsoreret af medicinalindustrien.



Indtil da ville det måske være bedre at gå rundt sammen med renerne i tilpas afstand af det danske behandlersamfund.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen