Løn eller løsninger?

UGEBREVET Mandag Morgen bragte 14/1 en undersøgelse om gymnasielæreres tidsmæssige dispositioner.

Opgørelsen viser, at lærerne gennemsnitligt blot bruger godt 20 pct. af de samlede antal timer om året på undervisning foran tavlen. Det vidner om langt større udfordringer for gymnasielærerne, end ekstra lønkroner kan løse.



Dette sætter unægtelig debatten om massive lønstigninger som det eneste lyksalige redskab til bedre arbejdsvilkår i et andet lys.



364 timer. Så mange timer bruger en gymnasielærer om året på at undervise eleverne. Til gengæld går der 481 timer til forberedelse af samme. ”Øvrige opgaver” dækker over 375 timer.



Man behøver ikke at have været underviser på et gymnasium for at identificere dette regnestykkes mangel på fornuft.



Det kan i øvrigt undre, at erfarne og dygtige lærere tilsyneladende stadig bruger mere tid på forberedelse end selve undervisningen - og i øvrigt bruger lige så meget tid til forberedelse som helt nye lærere. Der er noget helt grundlæggende galt med strukturen og disponeringen for lærerne, og det kan i sagens natur ikke afhjælpes med ekstra lønkroner.



Krav fra centralt hold



Disse uhensigtsmæssige prioriteringer skyldes bl.a. de mange centralt fastsatte krav til lærerne. Det bør derfor glæde kræfter i såvel Gymnasieskolernes Lærerforening såvel som i Danmarks Lærerforening, at undervisningsministeren for nyligt har varslet en mere decentral struktur.



Til gengæld virker det som om, at det er umuligt at opnå en dialog med lærernes politiske repræsentanter. ”Ren optakt til overenskomstforhandlingerne” lyder utakken for regeringens håndsrækning.



Det at være lærer er et meget værdigt og vigtigt hverv i ethvert samfund.



Det fortjener mere anerkendelse, end det bliver givet af lærernes egne repræsentanter: Dårlig løn, elendige arbejdsvilkår og regeltyranni - dette er blot nogle af de tvivlsomme superlativer, man ofte hører fra lærernes egne fagforeninger. Det får næppe flere unge ind på seminariet.



I stedet for at gå konstruktivt ind i en overenskomstforhandling med sigte på at løse de virkelige, strukturelle problemer, vil man hellere i en tæt alliance med FOA, male skræmmebilleder med det ene mål at få mere i løn uden skelen til hverdagens udfordringer for den enkelte lærer.



Det er i sandhed en uværdig optakt til overenskomstforhandlingerne, hvor viljen til at løse problemer helt forsvinder i kravet om lønstigninger.



Man er snart nødt til at spørge lærernes forhandlere: Handler det overhovedet om løsninger - eller handler det om løn?



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen