De ”gode” terrorister

IRAN HAR altid været et multietnisk land med etniske minoriteter som tyrkere, kurdere, lur, baloch, turkmenere, arabere osv.



Fra de ældste tider har de forskellige slægter, der har regeret Iran, tilhørt en af disse etniske minoriteter, men de har alle haft et altoverskyggende formål: At regere Iran som en samlet nation bestående af mennesker med forskellige etniske baggrunde.



Der har aldrig været tale om, at en eller nogle af grupperne skulle frigøre sig.



Iranere har længe kæmpet for at blive fri for despotiske herskere og monarker, men det har altid været en fælles kamp.



Tyrkerne i Aserbajdsjan-provinsen i Iran spillede en vigtig rolle i den konstitutionelle revolution i 1906, og i den islamiske revolution i 1979 stod alle iranere samlet for at slippe af med den daværende, vestligt støttede, despotiske hersker.



De, der tror på del-og-hersk-politikken, har fra tid til anden forsøgt at købe sig til tjenester fra elementer, der tilhører minoriteterne, for at handle imod Irans nationale interesser.



Det er ikke tilfældigt, at der i de senere år kun er set sådanne hændelser i områder, der støder op til lande, som er besat af amerikanerne og briterne.



Der har været terroristaktiviteter i områder, der grænser op til Afghanistan og Irak, udført af grupper, hvis tilhørsforhold til USA er blevet afsløret.



En af disse grupper er PJAK, en søsterorganisation til det kurdiske arbejderparti PKK.



Amerikansk støtte



USA ønsker, at den irakiske regering efterkommer Tyrkiets krav og trænger PKK-oprørere bort fra Kandil-bjergene, hvor de har angrebet tyrkiske militærmål, men PJAK opererer fortsat imod Iran fra den irakiske side af grænsen med økonomisk støtte fra amerikanerne.



Lokale PJAK-ledere har indrømmet, at PKK og PJAK arbejder tæt sammen og deler den samme ideologi og strategiske tænkemåde. Lokale landsbyboere, hvis fred ødelægges af PJAK's tilstedeværelse, siger, at der ikke er nogen forskel på den gruppe, der kæmper imod Iran, og den gruppe, der kæmper imod Tyrkiet.



Embedsmænd i det kurdiske regionalstyre, Kurdistan Regional Government, i Irak har også beskrevet dem som to sider af samme sag og med samme formål og målsætninger.



USA beskriver dog PKK som en terroristorganisation, men medtager ikke PJAK i denne kategori.



Der er uigendrivelige beviser på, at USA og Israel finansierer PJAK, og irakiske kurdere siger, at oprørerne bruger våben og udstyr, som er fremstillet i begge lande.



Selv i politiske cirkler i Washington er der udbredt spekulation om finansiering.



Tidligere i år skrev Dennis Kucinich, medlem af Kongressen, til præsident George W. Bush: »Det er vanskeligt at tro, at PJAK har held til at operere fra Irak uden USA's viden, støtte og koordinering.«



Vold, ikke terror



Som svar på spørgsmål om, hvorvidt USA støtter gruppen, siger embedsmænd i det amerikanske udenrigsministerium, at man er modstander af PJAK's voldelige aktiviteter, men at gruppen ikke betegnes som en terroristorganisation.



Lederen af PJAK, som er interviewet i Jyllands-Posten, besøgte Washington sidste år.



Hvor mange gange hører vi, at ledere af guerillaorganisationer fra hele verden besøger Washington?



Det er ubegribeligt, at sådanne velbevæbnede grupper kan operere uden støtte fra de fremmede magter, der besætter Irak.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen