Bistand virker

Martin Paldams analyser om bistand er for snævre til at bære de konklusioner, han drager.

I JYLLANDS-POSTEN 13/1 præsenterer Martin Paldam sig selv som en, der gerne deler side med engle, men ender med at opføre sig som Djævelen selv, fordi han fortæller sandheden om, at effekten af bistand til fattige lande er lig nul.



Martin Paldam plæderer for mindre bistand og mere handel og mener, at Danmark bør gå tilbage til tidligere tiders støtte til konkrete projekter såsom veje og fabrikker i stedet for mere ”luftige områder” som ligestilling og god regeringsførelse. Disse konklusioner drager han på baggrund af statistiske analyser, der viser en manglende sammenhæng mellem bistand på den ene side og økonomisk vækst, demokratisk udvikling og lav korruption på den anden side.




Men kan man forvente sådanne sammenhænge? For det første er det værd at hæfte sig ved, at andre forskere er kommet til stik modsatte resultater ved blot at bruge andre metoder og data. Paldams konklusioner står ikke uimodsagt. For det andet er Paldams analyser for snævre til at kunne bære de konklusioner, han drager.



I gennemsnit modtager hver person i et lavindkomstland 14 dollars pr. år.



Det er selvsagt ikke ret meget og slet ikke nok til at have en afgørende betydning for overordnede forhold som økonomisk vækst og demokratisk udvikling. Andre faktorer spiller ind, herunder internationale handelsbarrierer, lokale decentraliseringsstrukturer og graden af social ulighed.




Ikke bare bistand



Dertil kommer, at bistand ikke bare er bistand: Nogen bistand går til demokratiseringsprocesser, anden går til opbygning af sundheds- eller uddannelsessektorer, atter anden går til at styrke landets produktion og så fremdeles. Ofte virker bistand faktisk der, hvor det er meningen, at det skal virke.



Dansk bistand fokuserer på bekæmpelse af fattigdom i erkendelse af, at vækst i sig selv ikke udrydder fattigdom pr. automatik og fik for nylig rosende ord for dette arbejde af OECD. Men dansk bistand er ikke uden problemer og kan forbedres, og i disse tider debatteres dette emne flittigt. De færreste, der arbejder med udviklingsbistand, vil dog mene, at vi skal tilbage til en ensidig fokus på beton-projekter, som Paldam plæderer for.




Dels fordi vi fra dansk side er meget bedre til det, vi har specialiseret os i såsom god regeringsførelse, menneskerettigheder, uddannelse og miljø, og dels fordi bistandens ypperligste formål er at styrke udviklingslandenes egen kapacitet til at skabe en bæredygtig fremtid med både vækst, velfærd og retfærdighed.



Handel er godt, men er i sig selv ikke nok. Hvis vi vil bekæmpe fattigdom, kræver det god bistand. Og her er Danmark godt på vej.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen