Enøjet avis, god bog

HVIS DU VIL vide mere, kan du ikke nøjes med at læse JP. Den erkendelse er jeg såvel som mange andre kommet til i forbindelse med Muhammed-tegningerne og indvandrerdebatten i øvrigt.

Jyllands-Postens enøjethed kender tilsyneladende ingen grænser. Blandt utallige eksempler kan f.eks. nævnes anmeldelsen af Uffe Ellemann-Jensens bog ”Vejen, jeg valgte”. Bogen er på mere end 300 sider og både interessant og læseværdig. JP-anmelderen begrænser sig til at omtale nogle få sider, der omtaler de tåbelige Muhammed-tegninger.



Hvis man eksempelvis læser anmeldelsen i Kristeligt Dagblad, er den bestemt ikke kritikløs, men påpeger et par faktuelle fejl, men her får man modsat ved læsning af JP det indtryk, at anmelderen har læst hele bogen.



Naturligvis har JP ret til at udgive en enøjet avis; vi kan jo blot opsige abonnementet, men anstændigvis bør JP ændre sit slogan. Bredden i informationerne på indvandrerområdet øges tydeligvis hverken af Ralf Pittelkows eller Hans Hauges udgydelser; alle skal/ønsker tilsyneladende at støtte enøjetheden hos den redaktionelle ledelse.



Uffe Ellemann-Jensen har naturligvis ret i sin påstand om, at man reelt bestilte karikaturtegninger af Muhammed. Man henvendte sig jo til karikaturtegnere. Hvis det var et portræt, man ønskede, skulle man have henvendt sig til nogle portrættegnere.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen