Jeg var den kritiske lytter

JEG VIL gerne sige tak til Ingolf Søgaard Andersen (ISA), der i JP 13/1 fuldstændigt klæder Egon Clausen (EC) af, efter at samme EC i "7 om en søndag" i JP 30/12 vendte op og ned på det, der var blevet sagt i en udsendelse i DR.

Udsendelsen blev bragt på P1, og ordstyrer var som sædvanlig Poul Friis, der havde en gæst i telefonen, forfatteren Bent Østergaard. Han har begået et digert værk på omkring 400 sider, "Indvandrere i Danmarks historie", og anvender det nu 25 år efter til sine politiske holdninger om indvandringens lyksaligheder.



Ved et på alle måder ubelejligt tidspunkt for Bent Østergaard kom en kritisk lytter ind i omtalte P1-program, der er et delvist debatprogram, hvor lytterne opfordres til at ringe ind og give deres personlige mening om det sagte og usagte til kende.



Den lytter var mig. Jeg imødegik nogle af de synspunkter, som forfatteren Bent Østergaard havde underholdt med tidligere i udsendelsen. ISA gengiver korrekt i sit læserbrev, hvad jeg sagde, mens han samtidig lige så korrekt udlægger EC's fordrejninger.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen