Grusom dyremishandling

DET ER ubegribeligt, at der næsten hver uge kan sættes fokus på de groveste tilfælde af dyremishandling, uden at der politisk skrides ind og for alvor søges fastlagt straffe, som forhåbentlig både kan dæmme op for dem, der erhvervsmæssigt udnytter en slap lovgivning, og for dem, der af ligegyldighed behandler deres dyr uværdigt og ondt.

Forleden omtaltes en sag, hvor mere end 20 hunde var vanrøgtet og udsultet, så de var begyndt at gnave af den svageste, der var på vej ind i døden. Omtalen slutter med at nævne, at politiet overvejer, om der skal rejses tiltale for dyremishandling - ja, enhver må da virkelig spørge sig selv: Hvorfor tøver politiet?

Tre døgns transport


For nogle dage siden kunne tv vise billeder fra en så grusom dyremishandling, at man næsten ikke kunne tro sine egne øjne. Fra en hestetransport, der foregik over tre døgn fra Polen til Italien, blev det vist og beskrevet, hvorledes de stakkels dyr var stuvet sammen uden føde, vand, fysisk adskillelse eller mulighed for hvile undervejs.

Dyr, der døde af strabadserne på turen, fik lov at ligge i bilerne mellem de overlevende dyr, hvoraf flere kunne ses med brækkede ben og var totalt svækkede ved ankomsten. Da dyrene endelig slap ud af deres helvede, blev de modtaget med pisk, stokkeslag og mishandling. Det var svært at forstå, at det virkelig var mennesker, som optrådte på disse billeder.

De fleste af dyrene kunne med lettelse se frem til en slagtning efter deres tre rædselsdøgn; men man tør ikke tænke på, hvilken skæbne der ventede det føl, der var født under selve transporten.

Det er vanskeligt at forstå, at det er intelligente, oplyste mennesker, der står bag sådanne grusomheder. Det første man kommer til at tænke på er, hvor længe vi som danskere skal finde os i og acceptere, at der i EU tillades denne form for transport af levende dyr.

Men dernæst dukker desværre de mange hjemlige billeder op af lignende grusomheder begået mod vores dyr i Danmark.

Ministerens nattesøvn


Hvis justitsminister Lene Espersen har set disse billeder eller fået beretninger om de seneste to forhold, er det svært at forstå, hvis hun kan sove roligt om natten. Under alle omstændigheder må det forventes, at der nu er politikere, som reagerer med lovforslag, som kan sætte en stopper for dette vanvid, og at vi ikke bare igen oplever hændervridende og bekymrede udtalelser, som ikke følges op af handling.

Lad os nu få det dyrepoliti, der i høj grad er brug for - desværre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.