Danmark mister frihed i EU

HISTORIEN OM Danmark og EU er svær at overskue i alle detaljer fra 1972 til i dag. Men enhver kan overskue hovedlinjen i udviklingen. Hvert nyt trin, hver ny traktat går i en bestemt retning. Vi afgiver mere og mere af Danmarks selvstændighed for i stedet at træffe flere fælles beslutninger i EU. Det har den følgevirkning, at vort folkestyre tømmes tilsvarende for indhold.


Vi mister med andre ord store dele af Danmarks frihed mod til gengæld at få en brøkdels indflydelse på beslutninger i hele EU. Billedligt talt svarer det nogenlunde til at flytte fra egen bolig til et kollektiv.

Denne udvikling er helt enestående i vor tusindårige historie.

Danmarks historie har indtil 1972 - groft sagt - udadtil handlet om at forsvare selvstændigheden og indadtil handlet om, hvem der skulle bestyre denne frihed. Trods store vanskeligheder på begge fronter førte det frem til et frit og folkestyret land med værdier og sociale forhold, der med rette af mange betragtes som noget af det nærmeste, mennesker kan komme til Paradis på jord.

En tyv om natten


Det nye efter 1972 består i, at vi frivilligt giver efter på begge fronter - selvstændigheden og folkestyret.

Og den store ulykke er, at EU er kommet snigende som en tyv om natten og har taget bid efter bid. Uden at ret mange var klar over det, steg vi i 1972 på et tog, der er i bevægelse mod en stadigt snævrere sammenslutning af EU-landene. Vi er fanget på toget. Og det er vanskeligt og farligt at stige af et tog i bevægelse. Hver gang vi passerer en station, lokkes, narres og trues vi derfor til at fortsætte rejsen. Det er en europæisk nødvendighed af stål - hvis ikke vi vil slås fordærvet og havne i et sort hul.

Og derfor har vi aldrig fået sagen drøftet helt til bunds.

Er det dybest set rigtigt, at EU skaber fred og frihed?

Opstår fred ved at slette grænser (både i bogstavelig og overført betydning)?

Får vi frihed ved at lave fælles love, regler og normer for det meste af en verdensdel?

Eller opstår fred, når der er grænser (både i bogstavelig og overført betydning), inden for hvilke vi lader hinanden i fred?

Og er frihed, at vi selv laver vore love?

Og er det rigtigt, at EU skaber velfærd og rigdom?

Eller kan en lille nationalstat klare sig bedre ved hurtigere end EU-supertankeren at kunne tilpasse sig i en global verden?

Jeg tror ikke, vi tankeløst og flot skal give af Danmarks århundredegamle selvstændighed. Og bytte det med et EU rørt sammen til en stor, grå grød. Jeg er naturligvis klar over, at selvstændighed ikke er uafhængighed af andre lande. Det er ”kun” retten til i nogen grad selv at vælge afhængighed og selv beslutte, hvad vi vil ofre af vort eget i samarbejdet med de andre lande.

Kommunen Danmark


Men fortsætter vi den nuværende kurs, risikerer vi, at vi en dag vågner op i et ”land”, der engang hed Danmark, men nu er en slags kommune i EU.

Der hviler derfor et tungt ansvar på vore politikere, hvis de ved, at det kan ende med, at vi afskaffer vort land - uden at det siges og drøftes åbent, ærligt og til bunds, før det er for sent.

Jeg kan derfor ikke anbefale, at man fortsætter den taktik, som bruges for at få den nye Lissabon-traktat til at glide ned. Mere end 50 nye sagsområder flyttes fra enstemmighed mellem landene til flertalsafgørelser. Og fordi vi allerede tidligere har afgivet områderne til EU (til enstemmig afgørelse, vel at mærke), afgiver vi ikke i juridisk forstand suverænitet, ”bare” fordi EU ændrer beslutningsmetode.

Og derfor kan Folketingets flertal og vores regering - med skin af ret - sige, at vi ikke mister suverænitet. Nej, men vi mister da selvstændighed og frihed. Med andre ord: et typisk prokuratorkneb.

Vi, der vægter noget så gammeldags som Danmark og folkestyret, tvinges derfor efterhånden til at indtage det standpunkt, at vi skal ud af EU. Og indtil det sker, må vi bekæmpe EU og alle dets gerninger og alt dets væsen, så godt vi kan.

Det kan vi blandt andet gøre ved at kaste alle andre hensyn over bord og stemme på EU-modstandere/kritikere. Og ved at stemme ”nej”, når og hvis vi får lov til det.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.