Nissen-memorial

DER VAR ENGANG en generaldirektør. Som så mange andre betydningsfulde mænd (mærkværdigvis aldrig kvinder) så han gerne, at efterslægten aldrig ville betvivle hans storhed. En rytterstatue eller et monument i den velkendte Stalin-tradition var næppe passende, men måske kunne Christian S. Nissens Gade eller endnu bedre "Allé" bruges.

Når en forlængst glemt svensk diplomat ved navn Dag Hammarskjöld kunne få en imposant københavnsk allé opkaldt efter sig, fordi han faldt ned med en flyver i Afrika, så burde det vel også være muligt at finde om ikke en boulevard, så i hvert fald en gade til en ægte generaldirektør.

*Nu ville tilfældet, at denne generaldirektør var præget af en gennemtrængende ydmyghed. »Jeg forener det nyttige med det selvbehagelige,« tænkte han. »Et nyt hovedsæde for Danmarks Radio må være det indlysende svar, for hvad ligner det, at denne ophøjede kulturinstitution er henvist til udkanten af en mose og endda i en bygning, som ikke efterlader tvivl om, at de ansvarlige har hentet inspirationen i DDR, mens Walter Ulbricht svang taktstokken?«

Resultatet er velkendt. Ganske vist har en forgænger som generaldirektør, den første af slagsen, givet navn til adressen for det nye DR-domicil, men ingen kan være tvivl om, at indpakket i alle milliarderne, herunder de ekstra, som er løbet på undervejs, fremtræder bygningsværket som et præcist udtryk for Christian S. Nissen-epoken, hvor rammen og ikke indholdet var det storladne budskab.

Derfor forekommer det helt upassende, når skiftende medarbejdergrupper og ledere ytrer deres utilfredshed - bare fordi de ekstra milliarder til Nissen-memorial indebærer besparelser på et budget, som bevæger sig pænt på den anden side 3 milliarder. Et kulturforfald uden lige, mener man, et oprørende udtryk for et borgerligt flertals hævn over årtiers påståede venstredrejede DR-manipulationer. Senest har dramachefen, Ingolf David, hvis ydmyghed ikke er mindre iøjnefaldende end den forhenværende generaldirektørs, via dagbladet Politiken fattet trækbasuen og blæst igennem: »Der er ikke andre, der har fået lov at lide den hungersnød, vi lider under. DR ligger og gisper som en strandet hval, og hvis der ikke snart kommer nogen med en stor kæde og en kran og trækker os ud på vandet igen, så bliver det en katastrofe for public service i Danmark.«

*Således taler chefen for en dramaafdeling, hvor drama forlængst er blevet til serier uden drama og verdenskunsten forsvarligt nedmuret i grundstenen til Nissen-memorial. Ikke overraskende vil han ikke erkende, at han er medarbejder i et hus, hvor kunderne, altså seerne og lytterne, år tilbage har opgivet enhver forestilling om public service. For hvad skulle man dog forvente sig, når hverdagens dramatiske højdepunkter er Olsen-banden for 56. gang, afvekslende med episoder fra Huset på Christianshavn, Far til fire og Sommer i Tyrol. Eller som nytårsdag en tv-avis, hvis største nyhed var en vurdering af den tale, statsministeren endnu ikke havde holdt.

DR-medarbejdere, også dramachefen, burde snart kunne forstå, at de ikke er ansat i en kulturinstution, derimod bipersoner i en løbende forestilling, hvis opgave er at illudere, at der er en slags indre liv i det egentlige kunstværk: Nissen-memorial.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.