Vi skal satse nordisk

ERIK BOEL fra Europabevægelsen har endnu en gang - med Jens-Kristian Lütken som medforfatter - gennemført den rituelle nedrakning af ”Nordisk Rod” (kommentar den 24/10).

Man aner straks uråd, når Boel og medforfattere roder sig ud i omtalen af noget, der har med nordisk samarbejde at gøre. Skåltaler, romantik, støvet fortid, hundedyr snakkeklub, yes, yes - vi kender indvendingerne til hudløshed.

De velkendte kritikpunkter fik imidlertid ikke lov til at stå alene. F.eks. har generalsekretær i Nordisk Ministerråd Halldór Ásgrímsson i en kommentar her i avisen prøvet at skitsere nogle andre vinkler på berettigelsen af nordiske parlamentarikeres samarbejde og informationsudveksling.

Men der er behov for at holde gang i debatten. For nu har vi i mellemtiden været gennem en folketingsvalgkamp, hvor Norden og nordisk samarbejde var totalt fraværende i politikerindlæg og partiagitation. Men hvor er det dog ærgerligt, for her var der måske en chance for at sætte nogle få selvstændige værdipolitiske fingeraftryk for et parti som f.eks. Socialdemokratiet. I stedet for på vejrhanevis i større eller mindre omfang at kopiere Venstres politik.

Hvorfor ikke bruge Norden og nordisk samarbejde offensivt til at koordinere og støbe nye politiske initiativer?

Vægt bag forslag

Hvis ikke Nordisk Råd fungerer optimalt, kunne en af forklaringerne være, at toneangivende danske politikere ikke gider Norden og simpelt hen har fravalgt den nordiske dimension.

Men det er faktisk synd, for man kunne jo netop gøre en forskel ved at spille det nordiske kort. Og man kunne sætte vægt bag ved sine forslag og initiativer, hvis man satsede nordisk.

Inden for miljø- og klimapolitik f.eks. og ved at aktivere den fælles nordiske energipolitiske dimension, som f.eks. Greenpeace har gjort sig til fortaler for i et gennemarbejdet udspil. Også i forhold til at involvere sig i sikkerhedspolitiske aktioner og krige er nordisk fællesoptræden på sin plads. Et nordisk udenrigspolitisk trepartssamarbejde findes allerede, men Danmark er udenfor. Besynderligt.

Naturligt alternativ

Det naturlige alternativ til eksempelvis Danmarks enegang i forhold til Irak havde været, at man via forhandlinger i nordiske fora havde arbejdet sig hen imod en fælles holdning i relation til Irak.

Og flygtningepolitikken er et andet oplagt politikområde. Også her kunne man tappe nordiske informationskilder systematisk og berige og udbygge sine politiske initiativer ved at udnytte de nordiske kontaktmuligheder. Og hvad med trafikpolitikken? Og hvorfor ikke et nordisk klimapolitisk topmøde?

Men nedprioriteringen og nedgørelsen af det formaliserede politiske samarbejde i Norden betyder desværre, at man svigter de nordiske græsrødder og dem, som er aktive i utallige hverdagssammenhænge, på arbejdspladser, i foreninger, i organisationer og i kulturlivet.

Stordriftsfordele

Inden for den akademiske verden har nordisk samarbejde eksempelvis været fast inventar i årtier. Man udnytter stordriftsfordele, binder små og smalle akademiske miljøer sammen, går sammen om at ansøge om midler til fællesprojekter, f.eks. nye elektroniske tidsskrifter, konferencer og seminarer. Man opretter og vedligeholder forskeruddannelsesnetværker og drager i disse specifikke sammenhænge fordel af fælles kulturel, samfundsmæssig, sproglig og værdimæssig ballast.

Derfor: Frem i lyset med mylderet af nordiske succeshistorier, som overses eller usynliggøres.

Glem heller ikke de særlige nordiske styrkesider, eksempelvis et begreb som social kapital forstået som individers evne til at samarbejde frivilligt.

Social kapital, tillid mellem mennesker er smøremidlet i den nordiske velfærdsmodel, og i en international undersøgelse topper fire nordiske velfærdsstater faktisk listen over 85 lande rangordnet med hensyn til generel tillid (påvist af professor Gert Tinggaard Svendsen, Aarhus Universitet).

Sæt fokus på Nordens hverdagsmagere og de mange nordiske tovholdere og brug bl.a. deres indsats og engagement som afsæt for revitaliseringen af Nordisk Råd. En anbefaling til Bertel Haarder, nyslået nordisk samarbejdsminister i Danmark.

Sæt fokus på Nordens hverdagsmagere og de mange nordiske tovholdere og brug bl.a. deres indsats og engagement som afsæt for revitaliseringen af Nordisk Råd.