Forbyd indkøbsforeninger

Grundlæggende er det den omvendte Robin Hood. De fattige betaler for de riges velstand.

I DANMARK findes et antal indkøbsforeninger, som folk kan melde sig ind i, hvis de som det ene opfylder nogle økonomiske kriterier, og som det andet tilhører en bestemt faggruppe.

Indkøbsforeningerne bygger på den filosofi, at man kan presse rabataftaler igennem over for detailhandelen, fordi man repræsenterer et attraktivt kundesegment.

Som butik er det svært at modstå presset fra indkøbsforeningerne, fordi indkøbsforeningerne laver lister over de forretninger, der giver deres medlemmer rabat.

Butikker, der ikke står på disse lister, vil ofte have et problem med at nå indkøbsforeningernes medlemmer, fordi medlemmerne i regel vælger de forretninger, der er med på indkøbsforeningernes lister.

Hertil kommer den gulerod, at flere indkøbsforeninger tilbyder kredit til deres medlemmer, hvilket betyder, at butikkerne - udover at give rabat - også skal vente på betaling. Det skal dog retfærdigvis siges, at indkøbsforeningerne afregner med forretningerne, og medlemmerne afregner med indkøbsforeningerne.

Men ikke alle mennesker er medlem af en indkøbsforening, og ikke alle mennesker kan blive medlem af en indkøbsforening. Det er disse mennesker, der betaler for indkøbsforeningernes aftaler med detailhandelen.

En større belastning

De indkøb, indkøbsforeningens medlemmer foretager, giver ikke stordriftsfordele. Der kommer 1.000 kunder og køber et par bukser og ikke en kunde, der køber 1.000 par bukser.

Med andre ord er medlemmer af indkøbsforeninger en lige så stor omkostning for butikkerne som folk, der ikke er medlemmer af indkøbsforeninger.

Ja, jeg vil ligefrem påstå, at medlemmer af indkøbsforeninger er en større belastning, for når medlemmet har forladt forretningen, skal forretningen også bruge tid på at administrere aftalen med indkøbsforeningen.

Jeg mener derfor, der er belæg for at sige, at indkøbsforeningernes rabat- og kreditaftaler skaber et marked med ugennemsigtige priser.

Godt nok skal butikker skilte med, at de giver organiseret rabat, men denne skiltning er meget symbolsk, og folk, der i forvejen er presset økonomisk og socialt, er næppe dem, der råber højest. Og hertil kommer så alle de mennesker, der bare ikke er medlem af en indkøbsforening, fordi de ikke lige får åbnet deres fagblad og udfyldt talonen. Så skiltningen uden for butikken siger dem ikke rigtig noget.

Personligt har jeg fravalgt at være medlem af indkøbsforeninger, fordi jeg mener, de bygger på samme princip som Ebberød Bank. Hvis alle var medlem af en indkøbsforening, vil rabataftalerne ikke give mening. De giver kun mening, fordi indkøbsforeningerne spekulerer i at sortere folk på økonomiske kriterier og på faglige tilhørsforhold.

Hvis indkøbsforeninger blev forbudt, vil vi få et marked med mere gennemsigtige priser og dermed en sundere konkurrencesituation til gavn for både kunder og butikker. Det er ærgerligt at være kunde i en butik med gode varer og god betjening, når de ved kassen gør forskel på, om man er medlem af en indkøbsforening eller ej. For mit vedkommende betød det konkret 666 kr.

Butikken, jeg handlede i, forstod min irritation, og jeg får nu den samme rabat som folk i indkøbsforeninger.

Billigere i banken

Mange medlemmer af indkøbsforeninger bliver nu også snydt, hvis de gør brug af de indbyggede kreditaftaler. Typisk bliver den opsparede rabat udbetalt en gang om året, og man kan jo spørge til, hvad den årlige rente er på en sådan kassekredit. Måske vil det være billigere at gå i banken?

Hvis et forbud ikke kan gennemføres, bør der være krav til, at butikkerne skal skilte med priserne for de forskellige indkøbsforeninger, således at man som kunde kan sige, at hvis jeg skal have den vare, så vil jeg have den til den samme lave pris, som en given indkøbsforenings medlemmer kan få den til.

Jeg tror, butikker behøver en håndsrækning i form af lovgivning, da jeg tror, at mange forretninger ikke er i stand til at tage kampen op imod indkøbsforeninger alene. Risikoen for at tabe vigtige kundesegmenter er for stor og så hellere holde lav profil og give brokkehoveder som mig samme rabat.

Hvis indkøbsforeningerne ikke længere kan opnå særlige rabatter til deres medlemmer, vil det alt andet lige betyde lavere priser for alle. På kort sigt vil det ramme indkøbsforeningernes medlemmer hårdt, men på længere sigt vil disse medlemmer også få gavn af et marked med reel konkurrence. Og jeg tror, at mange bankers priser for kassekredit kan konkurrere med indkøbsforeningerne.

Grundlæggende er indkøbsforeninger den omvendte Robin Hood. De fattige betaler for de riges velstand. Det er umoralsk og usolidarisk, og jeg vil gå så vidt som at kalde indkøbsforeningernes medlemmer for nasserøve.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.