Individets frihed

I VESTEN ER der intet til hinder for at bringe satiriske billeder af religiøse symboler og personer. Man behøver blot at minde om Monte Python filmen "Life of Brian", der gik langt videre i satire over kristne symboler end Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

Ytringsfriheden må prøves ved sine grænser, og en grænse er nået, når muslimske ambassadører henvender sig til landets statsminister for at få forbudt danskere at se tegninger, som de ikke selv vil tillade.

Jyllands-Postens initiativ blev herved et spørgsmål om opretholdelse af ytringsfriheden. Statsministerens afvisning af diskussion af dette med fremmede stater var helt på sin plads. Det var derimod ikke kravene fra dele af det politiske og kulturelle etablissement om en passende tone i debatten.

Sagen er nemlig, at det, der er problematisk, ikke er tonen, men de handlinger, som medierne registrerer om muslimers aktiviteter i de vestlige lande. Det drejer sig om langt mere end ytringsfriheden. Muslimer i Danmark og det øvrige Europa må erkende, at de har et påtrængende behov for selvransagelse og reformation af, hvilke værdier og tankesæt, de bygger på, når muslimer i islams navn anvender terror og drab af uskyldige civile i de lande, der har modtaget dem.

Det må siges lige ud, at der er elementer i islams traditionelle værdisæt, der er uforenelige med vestlige værdier. Muslimer, der vil leve i Vesten, må optage nogle grundlæggende vestlige værdier i deres tankesæt og idealer for at kunne integreres og accepteres her.

Den moderne europæiske kultur hviler på arven fra den græske individualisme, som den var genopstået i Renæssancens Europa, og som udvikledes i 1700- og 1800-tallets politiske og økonomiske tænkning. Ophævelse af religiøse og autoritære regimer som politiske magtsystemer fulgtes af indførelse af demokrati, politisk og økonomisk frihed og en hidtil uset økonomisk vækst, som har gjort Vesten til klodens mest udviklede område. Bag det hele ligger beskyttelsen af individets frihed.

Truet af ideologier

Også i Vesten har demokrati og menneskerettigheder så sent som i det 20. århundrede været truet af autoritære ideologier, som man har måttet bekæmpe.

Nazismen og kommunismen var baseret på opfattelser af individet, som radikalt adskilte disse bevægelser fra de liberale opfattelser, som var udviklet i det 17. og 18. århundredes politiske og økonomiske tænkning. Denne arv blev fejet brutalt til side af de autoritære ideologier, der anså det frie, emanciperede individ som ødelæggende for samfundet. Den demokratiske stat sås som partikularistisk og som et redskab for griske gruppers kapitalinteresser.

Ligesom nutidens autoritære religiøse ideologier møder op med religionen, således mødte disse ideologier op med moralen som politisk begrundelse. I modsætning til den liberale understregning af individets frihed og emancipation opstilledes et ideal om individets underkastelse under fællesskabets ideer og interesser. Den nazistiske stat fremholdtes som en etisk stat, hvor fællesskabets - ikke familiens, klanens eller religionens, men nationens - interesser stod over individets rettigheder og dominerede hele samfundet.

Individets selviskhed skulle udviskes og erstattes af andre idealer. Det var ikke længere den kapitalistiske entreprenørs eller forbrugers idealer, men heroiske idealer med lydighed og forsagelse af egne interesser af hensyn til helheden. Forsagelsen og undertrykkelsen fremstilledes som "moralsk".

Autoritære ideologier - verdslige som religiøse - opstår i mange forklædninger. De rummer krav om ret til formning af det enkelte individs tænkemåde og kontrol med dettes hele liv. Krav af denne art er uforenelige med vestlige værdier og tankesæt, der bygger på retten til selv at vælge religion, på ret til information og til selvbestemmelse i politiske spørgsmål.

Magtens tredeling sikrer det danske demokrati. Der kan være grund til at spørge de muslimske sendebud, om det samme er sikret, hvor de kommer fra.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen