I fransk spændetrøje

DET VAR interessant at læse kronikken i JP 30/12 - temmelig nøjagtigt seks år efter, at jeg mistede hele mit forretningsgrundlag i Elfenbenskysten ved det første kup i december 1999.

Tak til Jyllands-Posten for informationer om forhold i mange lande verden over. Lande og temaer, som mange læsere stort set ikke kender eksistensen af, muligvis fordi informationerne næsten kun kommer fra Mellemøsten, USA, Rusland og Europa.

Uden at kende Jørgen E. Petersens baggrund eller kilder - antagelig den franske presse - vover jeg den påstand, at han ikke kender de afrikanske forhold. Ingen med et minimum af kendskab til Elfenbenskysten vil råde nogen til at investere noget som helst i dette land, med mindre man besidder en motorvej af goodwill hos det siddende regime, uanset hvem det er.

Da første kup indtraf i julen 1999, og general Robert Guy tog magten, havde der allerede været uro i et års tid - dette bevidnede jeg selv ved talrige besøg hos en familie nær universitetet, hvor voldsomme demonstrationer og afbrænding af biler hørte til dagens orden.

Disse begivenheder var givetvis styret et sted fra, og meget peger på oppositionsleder Ouattara, som ikke kun Gbagbo, indsat som præsident efter kuppet, men også Bedie, der var præsident indtil kuppet, forhindrede i at stille op til valg. Bedies argumentation var - ifølge embedsmænd - at Ouattara egentlig er fra Burkina Faso, og en regel blev fabrikeret, at en ikke-ivorianer ikke var valgbar.

Imperiets juvel

Jørgen E. Petersens billede af Elfenbenskysten som "Imperiets Juvel" (Imperiet = Frankrig) er absolut korrekt. Det kan - stort set - ikke lade sig gøre at lave forretning i Elfenbenskysten uden fransk medvirken. Dette gælder inden for logistik, shipping og bankforretning - absolutte nødvendigheder for en hvilken som helst forretning.

Ikke mindst bankverdenen er styret med hård hånd fra Paris. Der gives ikke kredit, med mindre der stilles udenlandske garantier, og det vil sige 110 pct. af faciliteten. Da stort set al kapital er opslugt af den igangværende konflikt, er der ganske simpelt ikke mere tilbage til investering i andet end stensikre forretninger, og jeg har ved selvsyn konstateret, at det her hjælper med gode forbindelser til det ivorianske eller helst franske militær. Justits afhænger kun af størrelsen af beløbet til dommerens private konto.

Orientering mod syd

Indtil 1999 var Elfenbenskysten korrekt nok det mest stabile land i Vestafrika, men det er altså historie nu.

I analysen af forholdene peger Jørgen Petersen på, at den nye leder, Konan Banny, tog til Sydafrika - i stedet for til Frankrig - for at opbygge internationale relationer. Dette i sig selv er bemærkelsesværdigt og er bestemt en del spalteplads værdigt.

Frankrig sidder hårdt på alle de frankofone lande ved hjælp af den gældende valuta - CFA - hvis skæbne afgøres i Paris og ikke i Johannesburg. Samtidig har Frankrig militærbelægninger i de samme lande - i Abidjan meget belejligt som nabo til lufthavnen - med det officielle formål at beskytte de franskmænd og deres familier, som bor i de pågældende lande.

Altså: Frankrig styrer landenes økonomi komplet, sidder hårdt på forretningslivet, og skulle noget gå galt, er Fremmedlegionen lige ved hånden. Alt sammen en forlængelse af den kolonipolitik, som alle andre europæiske lande for længst har lagt bag sig. Franskmænd er ikke særlig populære i Elfenbenskysten.

Såfremt Konan Banny virkelig har viljen og opbakningen til at løsrive landet fra den franske spændetrøje, vil det først og fremmest kræve en valutareform og en nationaløkonomi baseret på en eksporterbar produktion. Verdensmarkedspriserne på kakao og kaffe er i bund. Mineralerne udvindes hovedsagelig fra de nordlige provinser i oprørernes besiddelse, og olie/gasproduktionen styres af Elf i Paris. En løsrivelse fra Frankrig forekommer simpelt hen uoverkommelig, og det tomrum, som hr. Jørgen E. Petersen hævder eksisterer, og som skulle udfyldes af danske forretningsfolk, er ganske simpelt en illusion.

Så lige så sympatisk det forekommer, at JP beskæftiger sig med denne - glemte - del af verden (uanset det måtte være afskrift fra franske aviser), lige så usympatisk virker det, at hr. Jørgen E. Petersen gør sig til talsmand for, at Danmark skulle kunne udfylde et tomrum, som reelt ikke eksisterer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen